Eksperimentel Elektronik

— 65 — .Man lot nu maskinen gaa tom som motor med normal hastighet n = 450, og en polspænding lik den inducerte elektromotoriske kraft i ankeret ved fuld be- lastning og driftstemperatur (55° C.), altsaa med en polspænding av 530 volt. Efter ca. 1 times gang avlæste man strømstyrken gjennem ankeret Jo, og gjennem shuntviklingen i samt polspændingen E, (se fig. 40): Jo — 7,8 amp. i — 3,65 amp. Eo = 530 volt. Beregning. De mekaniske og magnetiske tap biir yy0 = j0 . Eo = 7,8.530 = 4130 watt. De elektriske tap i shuntviklingens strømkreds biir ved vanlig drift Wm = i . E = 3,65 . 500 — 1825 watt. De elektriske tap i ankerviklingens Fig 40 Bestemmelse av en shuntdyna. strømkreds er (J + i)! . R„ og sees mos effekttap ved av den efterfølgende tabel. Vi forutsætter nu at generatoren gaar med de ovenfor nævnte belastninger og opstiller en tabel for effekttapene ved disse belastninger samt beregner virk- ningsgraden (tabel nr. 1, side 66). Eksempel 2. Man skal bestemme virkningsgraden ved forskjellige belast- ninger av en 10 hestekræfter shuntmotor bygget for 220 volt. Dens normale hastighet er n = 1000 omdr. pr. min. Ut føre Ise: Motstånden fra pol til pol maaltes ved samme fremgangs- maate som i forrige eksempel og beregnedes til driftstemperaturen 55 ° C. Man fandt: Ra 0,45 Q. Da strømstyrken ved fuld belastning ikke kjendes, maa man bestemme spændingstapet anslagsvis, eksempelvis til 5% av driftsspændingen. For at be- stemme de mekaniske og magnetiske tap lot man motoren gaa tom med en spænding 220—11 = 209 volt. Man avlæste efter ca. x/s times gang: Jo = 2,2 amp. = tomgangsstrømmen gjennem ankeret i = o,8 „ = strømmen gjennem shuntviklingen Eo = 209 volt. Beregning. De mekaniske og magnetiske effekttap biir Wo = 2,2 . 209 = 460 watt. De elektriske tap i shuntviklingens strømkreds biir ved vanlig drift Wm = i . E = 0,8 . 220 = 176 watt. De elektriske tap i ankerviklingens strømkreds er (J — i)2 . Ra, og sees av tabel nr. 2 nedenfor. 5 — Riddervold: Eksperimentel elektroteknik.