Eksperimentel Elektronik

— Ti — Løsning: cos ? = =- 0,455 Z = H° = 9,17 Q R = 9,17.0,455 = 4,17 Q 1 1O . i d i di x = l<9,i71 — 4,Ir = 7,52 £2 L = - - -= 0,024 henry. 1 2 . 51) Vi maa være opmerksom paa at ved spoler som indeholder jern, vil en paa denne maate maalt ohmsk motstånd ikke være den samme som den man finder naar man maaler viklingens motstånd ved likestrøm. Den ohmske vekselstrømsmotstand er et maal for wattforbruket i strømkredsen, og vil foruten de elek- triske tap i viklingen rette sig efter de effekttap som kommer istand ved jernkjernens stadige ommagnetisering. Den ohmske vekselstrømsmotstand er derfor større end viklingens motstånd maalt ved likestrøm. Fig. 44. Ohmsk motstånd og reaktans paa serie. 30. Konstruktion av spændingstriangler ved tre voltmeter- avlæsninger. Vi tænker os at vi fremstiller den kobling som er vist i fig. 44. R er en ohmsk motstånd, mens spolen D tænkes at indeholde saa- vel ohmsk motstånd som selvinduktion. Ved amperemetret maales strømstyrken, og voltmetret er anordnet med „løse ender", saa vi kan maale spændingstapet mellem A og B, mellem B og C eller mellem A og C. Vi leder nu en strøm J ampere gjennem strømkredsen. Paa den ohmske motstånd R ohm faaes et spæn- dingstap ER — J . R volt, og dette spændingstap er i fase med strøm- men gjennem R. Paa reaktansspolen Z), hvis ohmske motstånd vi kalder R] ohm og induktive motstånd X = 2nvL ohm faaes et spændingstap Ep, hvis størrelse likesom maales ved voltmetret, som ogsaa maaler den samlede spænding E mellem punk- tene A og C. I fig. 45 er dette anskueliggjort. Vi vælger strømvektorens retning AJ. Spændingstapet paa R er i fase med strømmen og avsættes i en viss maalestok lik AB. Den geometriske sum av spændingstapene paa R og D er lik spændingen E mellem punktene A og C. De tre