Eksperimentel Elektronik

— 76 — meter, maales det antal watt W som strømkredsen forbruker. Wattforbruket er lik W = E . J . cos <p hvor cos cp kaldes effektfaktoren. Skal man bestemme en spoles reaktans eller selvinduktions- koefficient, benyttes oftest spændingstapsmetoden. Man maaler spændingen mellem spolens endepunkter, strømstyrken gjennem spolen samt wattforbruket. Er strømstyrken liten, kobles volt- metret og wattmetrets spændingsspole saaledes, at amperemetret og wattmetrets strømspole ikke maaler disses strømforbruk (cfr. fig. 19). Man har (cfr. fig. 43): A E E . cos o W B = -= ; 7c — Z . cos q = ------------—x — — ________ X — Z . sin cp = L . 2 ~ v = VZ2 — R2 __ X Z . sin cp 2 71 V 2 TI V Beregningen av de tre størrelser R, X og Z kan gjennemføres helt analytisk efter de ovenfor opstillede ligninger, eller man kan ta den grafiske metode til hjælp, idet man opstiller motstands- trianglet. Man vælger først retningen av vektoren for den ohmske motstånd R. Av maalingene beregnes størrelsen av Z, R og cos cp. Man optegner bedst motstandstrianglet paa millimeterpapir, avsætter OC = R (fig. 43) og slaar om O som centrum en cirkelbue AB med radius 10 cm. Linjen OA inddeles i 10 tiendedeler, og man trækker linjen FG | OA saaledes at OF gjøres lik effektfaktoren. OG angir nu retningen avsættes. Man har: cos <p — Av diagrammet kan den ling og selvinduktionskoefficienten beregnes. Eksempel. I en strømkreds er spændingen 110 volt, frekvensen 50, strøm- styrken 12 amp. og wattforbruket 600 watt. Find den ohmske og induktive mot- stånd samt selvinduktionskoefficienten. av impeaansen z, saa ud — z nu Kan R __ OC __ OF __ OF Z ~ OD ~~ OG ~ ÖÄ induktive motstånd X findes ved utmaa-