Eksperimentel Elektronik

— 75 — tionen i motstånden. Selvinduktionen motarbeider at strømmen stadig skifter retning, idet den utvikler en elektromotorisk kraft; vi siger at vi har en induktiv motstånd i strømkredsen. Den induktive motstånd, som ogsaa kaldes reaktansen eller induktansen, maales i ohm. Har en spole N vindinger som omslutter <I> kraftlinjer, op- staat ved at en strøm J ampere er sendt gjennem den, er spolens selvinduktionskoefficient bestemt ved ligningen N ø L — ' — . 10~8 henry Spolens induktive motstånd er X = L . w = L . 2nv hvor v er frekvensen og to er vinkelhastigheten. Reaktansen er saaledes proportional frekvensen, vindingstallet og det kraftlinjetal som en viss strømstyrke frembringer gjennem spolen. Den er størst for spoler som omslutter en jernkjerne. Hvis man sender strøm gjennem en strømkreds indeholdende R ohm induktionsfri og X ohm induktiv motstånd, maa man an- vende en polspænding E = J\R2 + X2 = J . Z hvor Z er strømkredsens impedans. I faseforskyvning, og fasevinkelen cp er bestemt ved ligningen R R cos ra = = .......... Z y R? JL X2 Fig. 43 viser det saakaldte mot- standstriangel for en saadan strømkreds. R og X avsættes som kateter i et ret- vinklet triangel, hvor impedansen er hypotenusen. Fasevinkelen ep er vin- kelen mellem R og Z. Indskytes i strømkredsen et watt- strømkredsen vil man faa Fig. 43. Motstandstriangel for en strømkreds indeholdende ohmsk motstånd og selvinduktion.