Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
enkelte elementer kortsluttes. Straks utladningen ophører, maa
den fjernes.
Under utladningen synker elementspændingen fra litt over 2
volt til 1,95 volt, og synker derefter langsomt indtil batteriet er
omtrent utladet ved 1,83 volt. Samtidig synker svovelsyrens spe-
cifike vegt fra 1,21 til 1,19. Er syrevegten ved fuld opladning
rigtig, kan man av denne slutte sig til batteriets ladetilstand.
Et akkumulatorbatteris virkningsgrad maales efter ampere-
timer eller efter watt-timer. Efter ampere-timer er den forholdet
mellem den elektricitetsmængde man kan ta ut av et fuldt opladet
batteri, og den man har sendt ind under den tilsvarende ladning.
Efter watt-timer er den forholdet mellem det uttatte og indsendte
elektriske arbeide.
Forsøk nr. 30. Kapacitetsprøve paa et akkumulatorbatteri.
Ved dette forsøk skal man foreta en utladning at et akkumu-
latorbatteri og maale spændingen og syrevegten med visse mellem-
rum, idet man tar ut av batteriet den største tillatte strømstyrke.
Man skal tillike undersøke om enkelte elementer biir tomme før
de andre, og notere det tidspunkt de skifter poler.
Er batteriet netop opladet, vil der findes gasblærer paa pla-
tene som forhøier spændingen. Denne polarisationsspænding for-
svinder i løpet av faa minutter efterat utladningen er begyndt. I
de første minutter av utladningen bør derfor spændingen maales
ofte, senere vil hvert 20. min. være tilstrækkelig.
Av avlæsningene bør der opstilles kurver for den gjennem-
snitlige spænding pr. element og av syrens specifike vegt i et
bestemt element med utladetiden som abscisse. Batteriets kapa-
citet beregnes, og der angives om noget element har skiftet poler
før utladningens slutning, og naar dette har foregaat.
F. Indledende vekselstrømsmaalinger.
29. Bestemmelse av ohmske og induktive motstander ved
spændingstap og strøm.
Hvis en elektrisk strøm som gaar gjennem en motstånd, ikke
frembringer nævneværdige kraftlinjefelter, siger man at motstånden
er induktionsfri eller ohmsk; i motsat fald maa veksel-
spændingen foruten ledningsmotstanden tillike overvinde selvinduk-