Eksperimentel Elektronik

Forfatter: H. Riddervold

År: 1918

Forlag: H. Aschehoug & CO.

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
enkelte elementer kortsluttes. Straks utladningen ophører, maa den fjernes. Under utladningen synker elementspændingen fra litt over 2 volt til 1,95 volt, og synker derefter langsomt indtil batteriet er omtrent utladet ved 1,83 volt. Samtidig synker svovelsyrens spe- cifike vegt fra 1,21 til 1,19. Er syrevegten ved fuld opladning rigtig, kan man av denne slutte sig til batteriets ladetilstand. Et akkumulatorbatteris virkningsgrad maales efter ampere- timer eller efter watt-timer. Efter ampere-timer er den forholdet mellem den elektricitetsmængde man kan ta ut av et fuldt opladet batteri, og den man har sendt ind under den tilsvarende ladning. Efter watt-timer er den forholdet mellem det uttatte og indsendte elektriske arbeide. Forsøk nr. 30. Kapacitetsprøve paa et akkumulatorbatteri. Ved dette forsøk skal man foreta en utladning at et akkumu- latorbatteri og maale spændingen og syrevegten med visse mellem- rum, idet man tar ut av batteriet den største tillatte strømstyrke. Man skal tillike undersøke om enkelte elementer biir tomme før de andre, og notere det tidspunkt de skifter poler. Er batteriet netop opladet, vil der findes gasblærer paa pla- tene som forhøier spændingen. Denne polarisationsspænding for- svinder i løpet av faa minutter efterat utladningen er begyndt. I de første minutter av utladningen bør derfor spændingen maales ofte, senere vil hvert 20. min. være tilstrækkelig. Av avlæsningene bør der opstilles kurver for den gjennem- snitlige spænding pr. element og av syrens specifike vegt i et bestemt element med utladetiden som abscisse. Batteriets kapa- citet beregnes, og der angives om noget element har skiftet poler før utladningens slutning, og naar dette har foregaat. F. Indledende vekselstrømsmaalinger. 29. Bestemmelse av ohmske og induktive motstander ved spændingstap og strøm. Hvis en elektrisk strøm som gaar gjennem en motstånd, ikke frembringer nævneværdige kraftlinjefelter, siger man at motstånden er induktionsfri eller ohmsk; i motsat fald maa veksel- spændingen foruten ledningsmotstanden tillike overvinde selvinduk-