Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 73 —
motstånden bestemmes ved driftstemperatur, maa man maale mot-
stånden under børstene og beregne temperaturen herav, da over-
gangsmotstanden mellem børstene og kommutatoren ikke tiltar med
temperaturen paa samme maate som kobberviklingens motstånd
gjør. Om mulig skal man undersøke kommutationen ved stor
overbelastning, f. eks. dobbelt last i kort tid (nogen sekunder).
Temperaturforhøielsen i maskinens forskjellige deler beregnes
i almindelighet som differensen mellem vedkommende maskindels
virkelige temperatur og den omgivende lufts temperatur i sidste
fjerdedel av driftsperioden. Ved generatorer av indebygget type
som tilføres kjøleluft utenfra, maales desuten den indstrømmende
og utstrømmende lufts temperatur.
Av interesse er det at finde en kurve for temperaturen i felt-
viklingen maalt ved motstandsøkning.
E. Undersøkelse av akkumulatorbatterier.
28. Maaling av blyakkumulatorbatteriers kapacitet og
virkningsgrad.
Ved et akkumulatorbatteris kapacitet forstaaes den elektrici-
tetsmængde (maalt i ampere-timer) som man kan ta ut av det
fuldt opladede batteri, naar ladningen avbrytes naar spændingen
pr. element er gaat ned til 1,83 volt. Da kapaciteten biir mindre
jo fortere udartningen gaar for sig, maa man foruten kapaciteten
altid angi utladetiden. Er batteriet bestemt til at anvendes ved
lysdrift, bestemmes oftest kapaciteten ved 3 timers utladning. Da
batteriets kapacitet nedsættes ved overlastninger, paafyldning av
uren svovelsyre o. s. v., er det av vigtighet at ha kjendskap til
hvor stor batteriets kapacitet er til enhver tid.
En av aarsakene til at kapaciteten synker, er at enkelte ele-
menters positive og negative poler ikke er vel isolert fra hver-
andre. Dette kan foraarsakes ved bundfald eller ved at der danner
sig utvekster paa de negative plater. I saa fald vil disse elementer
under utladningen bli tidligere utladet end de øvrige. Naar de er
tomme, biir de ladet med motsatte poler. Dette maa man under
utladningen passe paa. Har de skiftet poler, kan man under den
videre utladning forhindre den skadelige ladning av disse elementer
ved en kort og tyk kobbertraad anbragt mellem polene, saa de