Forside
→
Bøger
→
Tilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe
Tilskjærerskolen for Skræddere En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe
Forfatter: S. Hansen
År: 1891
Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 687.11
Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.
Med Understøttelse af Reiersenske Fond.
Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.
Indledning.
1 det forrige Aarhundrede, og ikke saa kort ind i nærværende, var Haandværksstanden i Alminde-
lighed temmelig mangelfuldt udrustet med theor.etiske Fagkundskaber; thi Oplysningen var i Datiden jo meget
mangelfuld blandt Mellemklassen og Almuen, hvorfra Haandværkerne for Størstedelen ere udgaaede. Kun i
nogle ganske faa Fag gaves Undervisning i Tegning og andre for Haandværkere saa nyttige, ja uundværlige
Kundskaber. Skrædderfaget var ikke blandt de udvalgte eller begunstigede, thi hed det: »Hvad Nytte eller
Brug kan Skrædderen have af Tegneundervisning og deslige«-. »Han skal blot klippe og sy og dertil
behøves ikke stor Lærdom eller mange Kundskaber«. Men dette var et Fejlsyn paa Sagen, hvilket de Fleste,
om ikke Alle, nuomstunder maa indrømme. Ligesom Kundskaberne var faa og ringe, saaledes var ogsaa
Midlerne eller Værktøiet til Fagets Udøvelse af den simpleste Art. Til Maaltagning betjente man sig af
en Traad, hvorpaa sloges Knuder for hvert Maal, eller af en Papir strimmel, hvori klippedes Huller og Hak. V
Efter saadanne Maal, og dertil ikke mange, maatte Modellen construeres, uden nogensomhelst Grundlinie eller
Støttepunkt, alene efter Øiemaal og bedste Skjøn. Til Udførelsen heraf krævedes ikke alene Geni og et
skarpt Øie, men ogsaa stort Held, og havde nu En været saa heldig, at faae en nogenlunde vellykket Model
fremstillet, blev denne bevaret ikke alene som en Helligdom, men tillige som en Hemmelighed; thi den var jo
dyrekjøbt med de mange Sveddraaber, den under de gjentagne Forsøg havde kostet ham inden det endelig lykkedes.
Men nu kom den slemme »Aber dabei«, at der foruden de mange forskjellige Størrelser saavel i Høide som
Tykkelse tillige forekom en Mængde forskjellige Afvigelser fra den regelrette Proportion, saa at den saa lov-
priste Model bragte ham Skuffelse og Ærgrelse.
Endelig syntes Tilskjærekunsten i det 2det Decennium i indeværende Aarhundrede at skulle gad
en glorrigere Tid imøde, saa at den lange Fanden, uden Grundsætning og System, skulde faae en Ende, om
end nogen Tid endnu vilde hengaa inden der blev grundet en fast' Basis for Tilskjæringen.
Af den i Aaret 1818 af en Hr. Michel Qforméntlig Tydsker) opfundne saakaldte Trediedels-
Beregning, som vel var noget ufuldkommen gjennemført, udviklede sig omsider » Centimeter-Tilskjæremethoden« ,
som i Trediverne offentliggjordes af Hr. Compaing i Paris, og hvoraf han udviklede de nu bekjendte
»Reductions-Maalestokke« -), som ved rigtig Anvendelse i det proportionale System giver et meget godt Restdtat.
L Begyndelsen af Fyrrerne udkom i Weimar et Fagskrift under Titel »Die volstdndige Lehre
der Mannsschneiderei«, som var udarbeidet og udgivet af en Forening af Kunstnere, Technologer og Pro-
fessionister, og for Skrædderfagets Vedkommende af en Hr. Heinrich Die te i Weimar, forhen Tilskjærer
hos Hr. Petit i Paris, og var en Fremstilling af et corpurismetrisk System, en Art Udmaalings-System,.
meget videnskabeligt fremstillet, svarende til Datidens Mode og Fordringer, altsaa et Skridt videre til Fagets
Fremme. Foruden de fremstillede Modeller med dertil forklarende Text over Maaltagning og Maalenes An-
vendelse ved Modellens Fremstilling, indeholdt Værket tillige nogle forberedende Kundskaber om det menneske-
lige Legemes Bygning samt geometriske Kundskaber for Skræddere og andet mere, Faget vedrørende.3)
j) Endnu i Begyndelsen af Halvtredserne har jeg seet saavel Traaden som Papirstrimlen anvendt til Maaltagning og Tilskjæring.
2) Denne Opfindelse vil Heirir. Klemm ogsaa tilskrive sig Æren af.
s) Dette Værk er jeg i Besiddelse af, men har saa godt som slet ikke benyttet det, da det ikke tilfredsstillede mine Ønsker og
Forhaabninger.