Vejledning i Kendskab til det rullende Materiel og de elektriske Belysningsanlæg

20 dem under Kørslen. Bandagernes Løbeflade/er, som det fremgaar af Fig. 17, 20 og 21, skraa (Hældning 1:16,4) af Hensyn til Vognenes Passage gennem Sporenes Kurver, hvor den ydre Skinnestreng jo er længere end den indre. Da Vognens Hjul, som omtalt ovenfor, sidde fast paa Akslen, maa de paa samme Aksel følges ad; men da det yderste Hjul i Kurver i samme Tid skal løbe en længere Vej end det inderste, vil Følgen blive, at et af Hjulene maa glide paa Skinnen i Stedet for at rulle hen ad den. For at modarbejde dette Forhold er det, at Bandagens Løbe- flade er gjort skraa. Vognens Vægt vil nemlig søge at drage Vognen udefter, saa langt Flangen tillader; herved kommer det yderste Hjul til at løbe paa den Del af Løbefladen, der har størst Diameter, medens det modsatte gælder det inderste Hjul, d. v. s. at det yderste Hjul gennemløber et større Stykke Vej i samme Tid end det inderste; Løbefladens Hældning er nu afpasset saaledes, at man næsten undgaar Glidningen i de almindelige Kurver paa Strækningen. Fig. 20. Aks elkasserne tjene til at overføre Vognens Vægt til Akslerne (Akselhalsene). De indeholde Lageret samt de fornødne Smøre- indretninger til Smøring af Lager og Akselhals. I Fig. 22 er vist Statsbanernes almindeligst anvendte Akselkasse, set dels forfra, idet dog Halvdelen tilhøjre er tænkt gennemskaaren ved Snit vinkelret paa Akslen, dels fra Siden gennemskaaren ved Snit i Akslens Længderetning. Akselkassen bestaar af to Dele, en Over- og en Underdel, der holdes sammen med Boltene a. Lageret omslutter ikke hele Akselhalsen, men bestaar kun af en enkelt Laaer- 7 o