Horsens Andels-Svineslagteri 1887-1912
En historisk Redegørelse for Landets første Andels-Svineslagteri, udgivet i Anledning af 25 Aars Jubilæet

Forfatter: S. Sørensen

År: 1912

Forlag: Horsens Folkeblads Bogtrykkeri

Sted: Horsens

Sider: 63

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 66 Forrige Næste
19 »I Gaar Kl. 4 skulde de første Svin (6 Stkr.) lade deres Liv, dels for at Apparaterne kunde prøves, dels for at en Række indbudne — der- iblandt Folkebladets Referent — kunde faa deres Nysgærrighed tilfreds- stillet. Desuden var mødt nogle Udsendinge fra Fyn, som har besøgt flere jyske Slagterier for at samle Erfaringer. De kom lige fra Randers, hvor de havde beset Hr. Ankerstjernes store Slagteri; men de erkendte, at Horsens Slagteri, hvad angaar sindrige og praktiske Indretninger, langt overgaar Randers Slagteri. Blandt andet beundrede« Anbringelsen af Isrummet midt i Huset hvilket muliggør, at Afkølingen kan foregaa paa den mest simple Maade. Kl. 4t/2 blev det første Svin »taget« næsten bogstaveligt »ved Vinge, benet«, d. v. s. der blev lagt en Løkke om dets ene Ben og Svinet halet til Vejrs op til Begyndelsen af Jærnløbestangen. Hængende i det ene Bagben plejer et Svin ikke at skrige saa meget som ellers. ■ Slagtermesteren — en ung, kraftig og smuk Mand fra Holstebro- egnen — besørgede selv Stikningen. Et kort, dybt, bestemt Stik gjorde Ende paa Svinets Liv. Efter at Blodet var løbet af, blev det døde Svin puffet hen ad Løbestangen ind i det næste Rum, hvor et vældigt Kar med varmt Vand ventede paa det. Her blev Svinene sænkede ned, og der laa de og svømmede som Boller paa Suppe. Efter at de havde ligget et Par Minuter i dette store Kar, blev de paany fisket op og lagt paa et Bord, livor et Par raske Slagtere skrabede Haarene af. Atter kom de op paa Løbestangen og blev puffet hen til Svideren, hvor de mødes af et sandt Ildhav, og man skulde synes, at det helt vilde blive brændt op. Men det er kun Resten af Haarene og Overhuden, som paa denne Maade tilintetgøres. Fra Svideren køres Svinene hen til et Kar Vand, hvor de vaskes rene, og derefter skrabes Huden paany. Derfra puffes de ind i det næste Rum, hvor Opskæringen foregaar. Slagtermesteren tog her selv fat. Et enkelt Snit aabnede Bugen, et Par Tag, hurtigere end man kunde følge dem med Øjnene, løsnede Indvoldene, som henkastedes paa et Bord. Det tilstedeværende Publikum beundrede den Færdighed, hvormed Slagtermesteren udførte Opskæringen. En Slagter her fra Byen blottede i Ærbødighed sit Hoved; det kunde han dog ikke gøre efter. Indvoldene blev derefter undersøgt af en Dyrlæge, som erklærede: Ingen Svinepest. De opskaarne Dyr vandrede videre paa Løbestangen for at blive halverede. Tvende Snit langs Ryggen blottede Rygraden, og man kunde se Tykkelsen af Flæsket. De Svin, hvis Flæsk paa Ryggen var under 1 Tomme tykt, blev