Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand
Forfatter: L. Kristoffersen
År: 1884
Forlag: Milo'ske Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 54
UDK: 664.1 Kri gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
derne, er det endt med, at fabrikerne har
opkøbt og forpagtet bøndernes jorder«.
Denne opfattelse, der støtter sig til mange kends-
gærnmger. vilde ugeskriftet gå udenom ved at frem-
hæve, at det var den tyske beskatningsmäde ved beskat-
ning af roerne, der var årsag til det uheldige sammenkøb
af jord: men vi har kendsgærninger både fra Sverig
og Frankrig, der går i samme retning som dem fra
Tyskland, skøndt beskatningsmåden disse steder har
været den samme som hos os: altså beskatning af det
fremstillede sukker eller, som det kaldes, produkt-
beskatning.
Dernæst havde jeg foretaget en sammenligning
mellem saftstationsfabriken ved Nakskov og den på-
tænkte andelssukkerfabrik i Nykøbing, som jeg her
skal gengive lidt mere udførligt. Jeg fremdrog her,
at Nakskovfabriken havde kostet eller vilde koste 4
millioner kr., og den kunde, når den blev fuldt for-
synet, oparbeide 20,000 centner roer i døgnet. Derimod
skulde Nykøbingfabriken koste 1| million kr., og op-
arbejde 10,000 centner roer i døgnet.
Jeg gik da ud fra, at hvis Nakskovfabriken havde
været anlagt uden saftstationer, men alligevel til at
oparbejde 20.000 centner roer i døgnet, kunde den
have været opført for 2 mill, kr., og der blev da 2
millioner kr. tilbage, som ikke var nødvendige for at
få roerne oparbejdede. Disse 2 mill. kr. skulde altså
have deres betydning ved igennem saftstationerne at
overflødiggøre en lang transport af roer og affald; det
blev her ud fra let at udregne, hvormeget fabriken
hvert år. til forrentning af dette saftstationssystem,