Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

7 derne, er det endt med, at fabrikerne har opkøbt og forpagtet bøndernes jorder«. Denne opfattelse, der støtter sig til mange kends- gærnmger. vilde ugeskriftet gå udenom ved at frem- hæve, at det var den tyske beskatningsmäde ved beskat- ning af roerne, der var årsag til det uheldige sammenkøb af jord: men vi har kendsgærninger både fra Sverig og Frankrig, der går i samme retning som dem fra Tyskland, skøndt beskatningsmåden disse steder har været den samme som hos os: altså beskatning af det fremstillede sukker eller, som det kaldes, produkt- beskatning. Dernæst havde jeg foretaget en sammenligning mellem saftstationsfabriken ved Nakskov og den på- tænkte andelssukkerfabrik i Nykøbing, som jeg her skal gengive lidt mere udførligt. Jeg fremdrog her, at Nakskovfabriken havde kostet eller vilde koste 4 millioner kr., og den kunde, når den blev fuldt for- synet, oparbeide 20,000 centner roer i døgnet. Derimod skulde Nykøbingfabriken koste 1| million kr., og op- arbejde 10,000 centner roer i døgnet. Jeg gik da ud fra, at hvis Nakskovfabriken havde været anlagt uden saftstationer, men alligevel til at oparbejde 20.000 centner roer i døgnet, kunde den have været opført for 2 mill, kr., og der blev da 2 millioner kr. tilbage, som ikke var nødvendige for at få roerne oparbejdede. Disse 2 mill. kr. skulde altså have deres betydning ved igennem saftstationerne at overflødiggøre en lang transport af roer og affald; det blev her ud fra let at udregne, hvormeget fabriken hvert år. til forrentning af dette saftstationssystem,