Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

8 måtte yde for at undgå en transport af roerne til centralfabriken. Går vi ud fra, at de 2 millioner kr. forrentes med 5 procent, giver det 100,000 kr. eller 5 øre på hvert centner roer, som fabriken kan oparbejde i en fuldt forsynet kampagne på 100 arbejdsdage; går vi derimod ud fra, at de 2 millioner kr. bliver for- rentet med 10 procent, bliver det 200,000 kr. eller 10 øre på hvert centner roer, fabriken kan oparbejde i en kampagne; ved en ufuldstændig forsyning af fabriken må der selvfølgelig mere ud af hvert centner roer til saftstationernes forrentning, end de her nævnte 5 eller 10 øre pr. centner roer. Når den længere transport af sukkerroerne til en fabrik, der vil blive nødvendig, når fabriken ikke er forsynet med saftstationer, kunne udføres for en ordinær rente af den anlægskapital, der medgår til saftstationer og rørledninger, synes det at være mere fornuftigt at anlægge sukkerfabriker uden saftstationer, end at ned- lægge disse store kapitaler i et bygnings- og rørkompleks, hvor de ikke alene fordrer en ordinær rente, men også en passende amortisation, og en del går der til byg- ningernes og rørledningernes vedligeholdelse. Dertil kommer, at driften af en saftstationsfabrik, med sin fordeling af arbejdet under flere bestyrere, nødvendigvis er kostbarere end driften af en sukkerfabrik uden saft- stationer, under forudsætning af at fabrikerne oparbejder den samme mængde roer. Ved Nykøbingfabriken (den projekterede andels- sukkerfabrik) var der anslået en kapital af 50,000 kr., eller 5 øre pr. centner roer, til transport af roer og affald. De 50,000 kr. er kun en ordinær rente af den