Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

10 størst mulige indtægt af deres roer og derigennem af landbruget, kan det ikke tilrådes at vælge saftstations- systemet. Betragter vi derimod spørgsmålet fra kapitalens side, forandrer forholdet sig, og vi kan da let få øje på de fordele, som følger med dette system, men også indse de farer, som det kan drage med sig. Kan der til enhver tid skaffes tilstrækkelig eller overflødig roer til de store saftstationsfabrikers forsyning, så at hele anlægskapitalen, såvel den i centralfabriken nødvendige som den i saftstationer og rørledninger efter min opfattelse ikkenødvendige, kan forrentes med høje renter (10 pct.). da ser vi. hvilken fordel kapitalen har. Når prisen på den største mængde af roerne kan ansættes vilkårlig således, at »De Danske Sukkerfabriker« kan vedblive at give det samme udbytte, som de har gjort i de sidste årstid, eller om muligt endnu et større udbytte, da ser vi, hvilken fordel det er at sætte store kapitaler ind i en sådan bedrift. Men det er ikke alene den øjeblikkelige fordel; det synes også, at saftstationssystemet, fra en side betragtet, yder den største sikkerhed for en vedvarende fordel for kapitalen. Ved dette system er det nemlig muligt at fremkalde sukkerroedyrkning på steder, hvor det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at bygge tidssvarende sukker- fabriker, hvor altså en konkurrence bliver vanskelig mellem forskellige roesukkerfabriker. De overordentlige store indskud i industrien, som saftstationssystemets iscenesættelse kræver, afskrækker også andre og især landmændene fra at optage en konkurrence mod »De Danske Sukkerfabriker« på roe-