Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

 12 tærer, medens den fortæres op, og bliver kun til byrde for samfundet. Jeg skal her prøve at udføre en beregning til op- lysning af de sidste udtalelser. Det forekommer mig nemlig, at vi ud fra de allerede foreliggende kends- gærninger frit kan udtale, at saftstationssystemet, som vi kender det fra Nakskovfabriken, aldeles ikke er nationaløkonomisk — når vi må sammenligne det med den projekterede andelsfabrik i Nykøbing —; men at det kun egner sig for spekulanter. Jeg skal derfor tillade mig at udføre en beregning under en paralleli- sering af saftstationsfabriken ved Nakskov og den projekterede andelsfabrik i Nykøbing på Falster. Nakskovfabriken er efter direktør G. A. Hagemanns udtalelser bygget så billig, som det lader sig gøre at bygge en sådan fabrik her i landet, og dog vil der, når den bliver fuldt forsynet med roer, eller, hvad der er det samme, får det tilstrækkelige areal, 7000 tdr. land, til sin forsyning, være en anlægskapital af 570 kr. pr. td. land roer. Ved Nykøbingprojektet er anlægskapitalen derimod kun 300 kr. pr. td. land roer, når fabriken får det fulde areal, 3500 tdr. land, til sin forsyning. Der bliver da ved Nakskovfabriken med sine saft- stationer og rørledninger 270 kr. pr. td. land at forrente mere end ved Nykøbingfabriken. Skal disse 270 kr. forrentes med 5 procent, bliver det 13 kr. 50 øre pr. td. land eller øre pr. centner roer, når der regnes 300 centner pr. td. land. Dertil må de 270 kr., som i denne beregning repræsenterer saftstationer og rørledninger, amortiseres, repareres etc., hvilket kan sættes til 7 procent, der giver 18 kr. 90