Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

fabriker« hr. G. A. Hagemann med et indlæg i samme blad af 29. desember, hvor han udtaler: »• • . • Vel lægger toldlovgivningen væsentlige hindringer i vejen for, at farintilvirkningen bliver til- strækkelig lønnende, men disse hindringer vil en ny toldlov nok fjærne . . . derimod er man efter de iår gjorte omfattende store forsøg fuldt herre over tilvirk- ningen. Jeg ser derfor ikke rettere, end at »De Danske Sukkerfabriker« med fuld føje kunne gøre regning på, at deres kommende roesukkerproduktion vil komme til at svare til hjemmekonsumen, og jeg ser en borgen for denne opfattelses rigtighed i den fremgang, selskabet har gjort i år. . . . Falder nu imidlertid den påstand, at en produktion af 45—50 millioner pund sukker (roesukker) ikke kan konsumeres herhjemme, da er dermed også den tak- nemlighed, som hr. T. mener, at landet skylder sel- skabet, fordi det har gjort roesukkerindustrien »»univer- sel««, malplaceret, ti netop dette er det, at selskabet har vist ikke er muligt, således som vor toldordning er i forhold til de andre sukkerproducerende landes.« Dog synes det mig, at den senere bestemmelse — som vel nu foreløbig er sat i bero eller ialfald ønskes udsat af »De Danske Sukkerfabriker« — om at opføre en fabrik i Nykøbing på Falster af samme størrelse som Nak skovfabrik en, kunde tyde på, at selskabet, om det ikke havde gjort, vilde gøre roesukkerindustrien »universel«, da den projekterede fabrik jo vilde ene levere 14—16 millioner pund sukker om året, når den kom i fuld gang, og de andre fabriker, der tilhører selskabet, var istand til at forsyne landet med sukker,