Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

 21 så at der altså måtte udføres sukker af det, som »De Danske Sukkerfabriker« kunde producere. Det er jo også en kendt sag, at der har været udført roesukker herfra, så det må da ikke være en umulighed at udføre roesukker uden en toldlovsændring. Såvel ved den sidst projekterede fabrik som ved alle de andre, har selskabet afsluttet kontrakter uden mindste garanti for, at der vilde komme en toldlov, der fastsatte en eksportgodt- gørelse for roesukker. Efterat have omtalt »De Danske Sukkerfabrikers« stilling i forhold til landbruget, mener hr. Hagemann, at der ifølge deres hele organisation aldeles ikke behøves andelsfabriker her i landet, og at de »arbejder på en mindre heldig måde«, og lian drister sig »endog til at påstå, at roesukkerindustrien ikke kan få fodfæste her i Danmark . . . uden gennem saftstationssystemet . han siger derefter: »Hr. Tuteins fremstilling af saftstationssystemet er i henhold til det anførte både ensidig og urigtig. Den er ensidig; ti han fører kun den forøgede renteudgift med i regning, ... — uden at tage saftstationssyste- mets fordele med, — og den er urigtig, fordi den nuvær- ende misere (nød) i den franske sukkerindustri kun skyldes den uforstand, hvormed fabrikerne har behandlet land- brugerne og derimod på ingen måde centralfabrikerne som sådanne.« »Nej, grunden til, at der ikke bygges ny fabriker i Frankrig, og altså heller ikke ny centralfabriker, er kun den, at industrien ikke har gjort sig solidarisk med landbruget, således som vi gør det hos os.«