Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

22 »Der er endnu et forhold til landbruget, som må forklares, før man kan dømme centralfabrikerne her- hjemme med hensyn til anlægskapitalens forhold til det udførte kampagnearbejde — det nemlig, at sukker- fabrikerne lægge mere vægt på at sikre såvel kultur og industri en fremtid end en hurtig, men kortvarig for- tjæneste.« Herefter omtaler hr. Hagemann, hvorledes sukker- roedyrkningen kan vedblive at udvide sig omkring saftstationsfabrikerne i løbet af 4—6 år, og derved på en læmpelig måde blive indført i bedriften, uden at det bevirker store vanskeligheder at overføre den ny kultur. Jeg kan fuldstændig indrømme de sidst citerede udtalelser af hr. Hagemann; men jeg kan ikke indse, at »De Danske 8ukkerfabrikers« ordning med deres 10- årige kontrakter passer til det formål. Det vil dog være indlysende, at industrien ved den stadige tiltagen af roearealet og den dermed følgende større produktion af sukker vil være istand til at betale roerne med en højere pris, når fabrikeine når det tidspunkt, da de bliver fuldt forsynet med råmateriale. Den bedre kul- tur, som udvikler sig under roedyrkningen, vil også skaffe bedre roer efter nogle års forløb end i dens første begyndelse; derfor er det også ufornuftigt at indgå bindende kontrakter for et så langt tidsrum uden noget løfte om en højere betaling for roerne ved fabrikernes stigende rentabilitet. Vel er der lovet de kontraherede roedyrkere en andel af 10 procent af udbyttet; men når dette kan udbetales allerede i en fabriks første eller anden kampagne, så er det virkelig