Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

 23 altfor lidt af den stigende fortjæneste, der tilfalder landbruget. I »Berlingske Tidende« af 15. januar 1884 har hr. Tutein givet et gensvar til den omtalte artikel af hr. Hagemann, hvor han, efter at han har fremsat den mening, at aktionærerne i »De Danske Sukkerfabriker« vilde være bedst tjænt med, at sukkerindførselstolden forblev urørt, siger: »Hvad nu den attråede eller rettere den med aplomb forudsagte udførselsgodtgørelse angår, hvormed der jo her menes en præmie, da behøves denne slet ikke; ti hele den af mig opstillede tilvirkning af roe- sukker — ca. 50 mill, pund, en tilvirkning, der jo først vil nås om 4—6 år — tages jo til indtægt som let afsættelig her i landet; og roedyrkere må der jo være mere end nok af, da man ikke har betænkt sig på at anlægge de store centralfabriker, og det roe- dyrkere, der med glæde er gået ind på selskabets til- bud uden hensyn til en eventuel præmie fra statens side. Meningen med denne attråede præmie kan vel derfor kun være, at bestyrelsen i sukkerselskabet tænker på og ønsker at anlægge endnu flere fabriker; mon centralfabriker med saftstationer? Når imidlertid flere sukkerfabriker skulde anlægges, hvor altså præmien for en del skulde danne basis for deres heldige fremgang, da forekommer det mig at være i alles interesse, at sådanne fabriker anlægges af enhver anden, snarere end netop af sukkerselskabet. En præmie, der skal have betydning, er ikke nogen små- ting, og da fiscus naturligvis ikke vil skænke land- brugeren den uden at få vederlag på andre områder,