Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

måtte det altså blive en skat, der pålagdes hele landet; den bør derfor blive så retfærdig som mulig og ikke højere end strængt nødvendigt. Hvis altså statens myndigheder virkelig skulde gå ind på at tage et præmie-system for udførsel af dansk roesukker under overvejelse, da har de jo kun det monopoliserede selskab at holde sig til med dets kostbare anlæg; enhver sam- menligning mangler her som i alle retninger. Jeg tror derfor, at det vilde være til stor gavn, ikke alene med hensyn til fastsættelsen af en eventuel udførsels-præmie, men også for aktionærerne i sukker- selskabet, om den i Nykøbing projekterede fabrik og flere til kom istand til en gavnlig sammenligning og kontrol; det er egentlig kun ved andelsfabriker, at en udførselspræmie fuldt ud kommer landbrugeren tilgode, og hvor skatten hører op at være odiøs, hvilket den ubetinget må blive lige overfor et monopoliseret selskab. Vel siger dette, at det kun attrår en præmie for at give den til landbrugeren i form af højere roepriser, — er det fordi, det ikke kan få roeareal nok i forhold til de store centralanlæg? — men der er jo intet til hinder for, når præmieloven først er slået fast, at for- holdene kunde gøre selskabet selv til den største land- bruger. « Til hr. Hagemanns udtalelser om, at andelsfabriker arbejde på en mindre heldig måde end »De Danske Sukkerfabriker«, og at do ikke vilde få nogen betydning herhjemme, siger hr. Tutein: »laltfald bør man ikke gøre alt for at forhindre opførelsen af en sådan fabrik; ti derved røber man kun frygt for et sådant anlæg.« Da projektet til andelsfabriken i Nykøbing kom