Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

Iw» H I—■ l'r.'MMkWClüBr^«k 25 frem, tilbød »De Danske Sukkerfabriker« nemlig at modtage roer, der skulde oparbejdes på de bestående fabriker, i Nykøbing og Sakskøbing til samme pris, som roerne betales med ved Nakskovfabriken; det er dette hr. Tutein sigter til. Senere bestemte »De Danske Sukkerfabriker« at anlægge en fabrik i Nykøbing og på disse måder gjorde de alt for at forhindre tilslut- ningen til andelsfabriken. Hr. Tutein imødegår nogle flere udtalelser af hr. Hageman n, som jeg ikke her skal komme nærmere ind på; derimod skal jeg gengive et par brudstykker af et brev fra generalagenten for de franske sukkerfabrikanters centralkomité, hr. H. Tardieu, som hr. Tutein har offentliggjort i »Berlingske Tidende« af 1ste februar 1884. Efter at hr. Tardieu har stemplet Lenard som sukkerindustriens »onde ånd«, omtaler han hans prin- siper og fremgangsmåde, de store saftstationsfabrikers uheldige egenskaber, både med hensyn til tilvejebring- elsen af roer og afsætning af sukker og affaldsprodukter; han udtaler derefter: »Derfor er også disse etablissementers dage talt; de ville ikke helt forsvinde, men de ville blive sønder- lemmede, og man vil for 100,000 francs kunne købe det, som har kostet en million eller mere; en forandring i lovgivningen, 1 der vilde lade den righoldige roe 1 Den 29. juli 1884 er der i Frankrig vedtaget en lov, hvor- efter beskatningen er lagt på roerne, istedetfor, som det tidligere var, på det fremstillede sukker; derved er den rig- holdige sukkerroe stillet gunstigere end den dårlige.