Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

 26 tilflyde en eller anden fordel, vil have deres øjeblikke- lige død tilfølge, medens de fabrikanter, der tillige er landmænd, altid vilde kunne stå imod, hvorledes beting- elserne for dyrkningen end er i øjeblikket; ti de har hjælpemidler i deres hånd og magt. Det er en affære af nogle års ihærdige anstrængelser, de fabrikanter, der ikke er roedyrkere, må blive det; de må selv pro- ducere en del af deres råstof for ikke at prisgives landbrugets nåde. Når eksemplet engang er givet, følger bevægelsen med af sig selv, især af de små agerbrugere, og hos os er det navnlig de mindre agerbrug, der dominerer. Således er der fabriker, der til leverance af 15 millioner kilo roer (300,000 centner) har 400 roedyrkere eller flere. I en ny egn er det landmanden, som skal skabe og med sine egne midler rejs 3 sukkerfabriker; det er ham, der skal sætte sig i spidsen for bevægelsen. Således gik det også til hos os fra begyndelsen af. Jeg har i de nordlige provinser kendt sønner i land- mandsfamilier, der henimod 1850 begyndte på at an- lægge sukkerfabriker i deres landsbyer; formuesom- stændighederne var dengang såre beskedne; men i løbet af ca. 20 år var fremgangen en sådan, at disse sønner den dag i dag befinder sig i en storartet vel- stand, og hvordan det end går, ville de altid kunne stå imod; de ville altid tjæne pænge ved deres ager- brug, til hvilket sukkerfabriken eller undertiden brænde- riet er så nøje knyttet. Hvis initiativet ikke udgår fra landbruget, må man aldrig gøre regning på sukker- industriens heldige fremgang.«