Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

27 Herefter nævner hr. Tardieu flere eksempler på saftstationsfabriker i Frankrig, der har måttet bukke under på grund af ufuldstændig forsyning med roer, skønt de havde forøget oplandet med ny saftstationer og roemodtagelsesstationer; derefter siger han: »Næsten alle disse fabriker er som sagt fallerede og gåede over i andre hænder; de er bleven købt for en pris, der står i forhold til deres produktion, og størstedelen er købt af egnens landmænd. De fabriker, der har overlevet denne ulykkelige skæbne, skylde dette held, at de selv havde forpagtet avlsgårde til dyrkning af roer. Sagen er, at denne kultur ikke kan fremstilles på stående fod: der udfordres mange år, og landbruget må i almindelighed være tilstrækkelig fremskredet for i løbet af nogle år at få den tilbørlige kraft (blive intensivt); de fabriker man skal have, bør i henseende til deres størrelse stå i forhold til dette fremskridt. Denne vej kan industrien ikke slå ind på, da den for at leve trænger til at producere meget; jeg taler om den industri, der grundlægges med alverdens kapi- taler. som appellerer til krediten, som er nødsaget til at slå stort på i spræng og flæng, for — undertiden uden at ville det — at stikke sine aktionærer blår i øjnene, således som det jo nu tildags er moden. Sukkerindustrien grundlægges ikke således på en solid måde; uden nævnte betingelser løber den sin sikre undergang imøde, hvilket er en national ulykke; ti den berøver landet for lange tider og undertiden for