Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

MHnpaasBMi 30 styre og våge over hele det agerbrug, der er hans station underlagt, ikke blot til at vejlede ved selve dyrkningen af sukkerroer, men særlig yde medvirkning til indførelsen af sukkerroekulturen på en for land- mændene hensigtsmæssig og fordelagtig måde med hen- syn til de forskellige agerbrugskulturtider, sædskifte og øvrige omstændigheder; og han skaffer sig respekt derved, at det kun er gennem hans anbefaling, at roedyrkerne kunne få forskud hos selskabet — forskud, som igen tjæner til agerbrugets forbedring. — Over alle forvaltere på en enkelt egn står folk som Rasmus Fenger og Erhard Frederiksen, og over disse igen H. P. Larsen.« I hr. Tuteins artikler har hovedspørgsmålet navnlig været, om aktionærerne kunde være tjænt med eller se med tillid på den ordning af »De Danske Sukker- fabriker«, som udviklede sig ved opførelsen af de store, kostbare saftstationsfabriker, og om de kunde sikre sig et ordentlig udbytte af deres aktier. Hr. Hagemann liar fremhævet, at »De Danske Sukkerfabriker« gik varsomt frem, idet de kun anlagde fabriker på sådanne steder, hvor der blev dem sikret 2000 td. land årlig dyrket med roer i 10 år, og hvor der hurtigt kunde ventes en udvikling af arealet til det 2- ä 3-dobbelte, og jeg kan føje til, at de hidtil ikke har ansat højere pris for roerne, end at fabrikerne var istand til at kunne forrente sig ved den ufuldstændige forsyning, de hidtil har været til del. Dernæst har hr. Hagemann fremhævet saftstationssystemets mekaniske