Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

29 bedømme, om en egn er villig og moden til sukker- roedyrkningen. Landmændene henvender sig gennem en komité til fabrikerne og spørger om, på hvilke be- tingelser de kunne få en fabrik. Der svares da i al- mindelighed: når der sikres mindst 2000 tdr. godt land (der ville give ca. 600,000 centner roer), dyrket med roer i 10 år, samt nogle andre betingelser, og først når disse er opfyldt på en for selskabet betryggende måde, skrides til anlæg. Sammenligner man nu denne fremgangsmåde med den af hr. Tardieu beskrevne, da vil man vist ind- rømme, at selskabet går varsomt tilværks. Og man forlanger ikke alene 2000 td. land, men dette fordelt på så mange hænder, at man hurtig kan vente udvik- ling til det 2- å 3-dobbelte areal; og man betinger sig endelig gennem kontrakterne en sådan indseen i roekulturen, at et overgreb fra landmændenes side ikke kan ske. Til gengæld tilbydes der landmændene aktier, såvel de almindelige til almindelig kurs som særlige landmandsaktier til pari; af nettoprovenuet udover 5 procent af aktiekapitalen tilfalder der roedyrkerne 10 procent, og for roer med over 12 procent sukker betales der på Hojbygård og Nakskov en ekstrapris. Kort og godt, »De Danske Sukkerfabriker« søger at knytte landmændene så nær til sig som muligt ved at gøre dem interesserede i deres egen fremgang. De etablerer, synes det mig, den smukkeste og bedste form for en andelsfabrik, og de går i al fald lige den mod- satte vej af den, hr. Lenard og hans finantsmænd har valgt. Og er endelig fabrikerne færdig, da sættes en på selskabets egne agerbrug uddannet forvalter til at