Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

35 der var anvendt til fabrikerne ved Nakskov og Højby- gård mere, end det efter de erfaringer, der haves fra fabriken i Odense, var nødvendigt for at oparbejde de i 1882 her i landet avlede sukkerroer. Da vi véd, at »De Danske Sukkerfabriker« i de sidste år har været forrentet med 10 procent, bliver disse 1,874,447 kr. også at forrente med 10 procent, der giver 187,444 kr. Skal denne kapital fordeles på den samlede sukkerroeproduktion i 1882, bliver det godt 13 øre pr. centner, eller, når vi regner 300 centner pr. td. land, omtrent 40 kr. pr. td. land, der altså, kunde have været givet mere for roerne, hvis fabrikerne havde været anlagt og forsynet med roer ligesom fa- briken i Odense. De roeleverandører, som har forpligtet sig til at dyrke et vist areal med sukkerroer til Nakskovfabriken i 10 år, skal efter at den er forrentet med 5 procent dele de næste 10 procent. Efter regnskabets opgørelse i 1883 fik de en andel af 2,4 øre pr. centner roer, der svarer til omtrent 4 procent af Nakskovfabrikens daværende anlægskapital, 3,069,039 kr. Nakskovfabriken skulde altså have været forrentet med ca. 9 procent i 1882—83. Men da den store anlægskapital ikke var nødvendig for at oparbejde de roer, fabriken havde til sin rådighed, vil vi altså kunne udregne, hvormeget der kunde have været givet mere for roerne, nar de var blevet oparbejdet på en fabrik, der stod i et pas- sende forhold til roemængden. Når vi da ansætter en anlægskapital, for at opar- bejde de til Nakskovfabriken i 1882 leverede roer, af samme størrelse ’ som anlægskapitalen til fabriken i 3’