Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

36 Odense (hver af disse fabriker oparbejdede roer af ca. 1800 td. land), får vi en kapital af 1,869,039 kr., som ikke var nødvendig for at oparbejde de roer, der stod til Nakskovfabrikens rådighed. Når denne, efter den foreliggende roemængde, overflødige anlægskapital skal forrentes med 5 procent, giver det 93,451 kr., som ved at fordeles på de oparbejdede roer, 538,975 centner, giver ca. 17 øre mere pr. centner; med andre ord, hvis de roer, soin blev oparbejdede på Nakskovfabriken i 1.882, havde været oparbejdede på en fabrik ligesom den i Odense, kunde der have været givet omtrent 17 øre mere pr. centner, end der blev betalt, eller når Nak- skovfabriken havde været fuldt forsynet med roer, ca. 2,000,000 centner, kunde der have været givet mindst 17 øre mere for hvert centner, der efter 300 centner giver 51 kr, mere pr. td. land. Vil vi nu behandle spørgsmålet på lidt anden måde, kan vi dog komme til det samme resultat: at der kunde bringes betydelig mere ud af suk- kerroerne. end landmændene har fået eller skal have efter de 10-årige kontrakter med »De Danske Sukkerfabriker«. Vi har set på den. samlede sukkerroeproduktions mængde, og hvorledes den var fordelt på de forskellige fabriker i kampagnen 1882—83; vi vil nu se lidt nærmere på de arealers størrelse, der var anvendt til sukkerroedyrkningen i 1882, og hvorledes de store kapitaler i »De Danske Sukkerfabriker« måtte hvile på landbruget. Erhard Frederiksen opgiver det samlede areal, der var dyrket med sukkerroer i 1882, til omtrent 5000