Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

38 skulde, når fabrikens anlægskapital var forrentet med. 5 procent, de næste 10 procent deles mellem de 10- årige kontraherede roedyrkere, i forhold til det kvantum roer, enhver af dem havde leveret. Der blev uddelt 2,4 øre pr, centner roer i dividende til de 10-årige kontrahender, og hvis alle roerne, som fabriken opar- bejdede. var leveret af disse, vil den udbetalte dividende svare til omtrent 4 procent af Nakskovfabrikens davær- ende anlægskapital. Hvis hele den store anlægskapital i Nakskovfabriken har været forrentet med 5 procent, og givet den omtalte dividende af ca. 4 procent, af de på den i 1882 oparbejdede sukkerroer, vil vi herud fra kunne se, hvilken byrde der var lagt på landbruget. Sætter vi nu den nødvendige anlægskapital, for at oparbejde roerne af de 1800 td. land, som var dyrket til Nakskovfabriken i 1882, til 1,200,000 kr., det samme som fabriken i Odense har kostet, og som oparbejdede roer af et lignende areal samme år, da får vi en ikke nødvendig kapital af 1,869,039 kr., som ved at fordeles på 1800 tdr. land giver 1038 kr. pr. td. land, der kunde betegnes som en byrde de 10-årige kontrahenter havde på- taget sig at bære for »De Danske Sukkerfabriker«. 5 procent af 1038 kr. giver 51 kr. 90 øre, som. landmændene altså i 1882 har ydet pr. td. 1. til forrentning af den store for det dyrkede areal ikke nødvendige anlægskapital i Nak- skov fabriken. Vi vil nu se lidt nærmere på, hvorledes sukkerroe- dyrkningen har udviklet sig under »De Danske Sukker-