Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

 39 fabriker«. I 1883 var der til de tre omtalte fabriker dyrket ca. 6400 td. land, fordelt omtrent således: Til fabriken ved Nakskov ca. 2800 tdr. land — i Odense ca. 2100 — — ved Højbygård ca. 1500 — Der er altså en stigning i arealet af 1400—1600 tdr. land fra 1882 til 1883. Men trods denne store udvidelse af sukkerroedyrkningen, var Nakskovfabriken dog langt fra fuldt forsynet med roer, så vi kan også af dette års regnskab komme til det resultat, at der kunde have været givet betydelig mere for roerne, når fabrikernes anlægskapital havde været afpasset efter det dyrkede areal, eller når fabrikerne, og da navnlig Nakskovfabriken. havde været fuldt forsynet med roer. Sætter vi den nødvendige anlægskapital til 600 kr. pr. td. land sukkerroer, får vi en samlet nødvendig anlægskapital af 3,840,000 kr. for at oparbejde roerne af de i 1883 dyrkede arealer, medens de tre omtalte fabriker, som var i virksomhed, havde kostet 6,200,000 kr., idet Nakskovfabriken da måtte være færdig (?) og have kostet den sum. der manglede i 4 millioner kr. Der bliver altså en rest af 2.360,000 kr., som ikke var nødvendig for at oparbejde roerne af de den gang dyrkede arealer. Når denne kapital, 2,360,000 kr., forrentes med 10 procent, giver det 236,000 kr., som ved at fordeles på 6400 td. land giver omtrent 37 kr. pr. td. land, der altså kunde have været givet mere i gennemsnit af hver td. land i 1883, når roerne havde været oparbejdede på fabriker, der hAvde stået i pas- sende forhold til de dyrkede arealer.