Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand
Forfatter: L. Kristoffersen
År: 1884
Forlag: Milo'ske Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 54
UDK: 664.1 Kri gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
Foruden den udbredelse sukkerroedyrkningen har
fået under de tre omtalte fabriker, er der i 1883—84
bygget to ny fabriker, hvor landmændene kan afsætte
deres roer. Ved Assens er opført en saftstationsfabrik
af samme størrelse som den ved Nakskov, og på Møen
er ligeledes opført en saftstationsfabrik noget mindre
end. de to andre. I Nykøbing på Falster var anlæget
af en fabrik med saftstationer på Falster og Østlolland
bestemt; men på grund af de øjeblikkelige lave sukker-
priser har »De Danske Sukkerfabriker« fremsat ønske
om at udsætte anlæget foreløbig, der ellers skulde have
været færdigt til modtagelsen af roer i efteråret 1885.
Til fabrikerne ved Assens og på Møen har »De
Danske Sukkerfabriker« for en del sikret sig roer ved
10-årige kontrakter med landmændene omkring saft-
stationerne. De 10-årige kontrakter til de to ny fabriker
adskiller sig dog fra kontrakterne til Nakskovfabriken
derved, at der ikke betales nogen ekstrapris, fordi
roerne indeholder over 12 procent sukker.
Der bliver da et areal af omtrent 6000 tdr. land,
af hvilket landmændene kontraktmæssig har forpligtet
sig til at levere roer til »De Danske Sukkerfabriker« i
10 år til en forud bestemt pris. Hvorvidt de enkelte
landmænd, der har indgået de 10-årige kontrakter med
»De Danske Sukkerfabriker«, er kommet til at foretage
et skridt, der vil skaffe dem en større fordel ved
sukkerroedyrkningen, end det nu og i fremtiden vil
være muligt at opnå på anden måde, er vanskeligt at
udtale sig om for øjeblikket, da der eksisterer en gen-
nemtrængende krise i sukkerindustrien; men såmeget
er bevisligt, at da de 10-årige kontrakter blev indgået,