Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

41 var de i den skikkelse, som de er, under de daværende forhold at betragte som uheldige for landbruget, og de kan ikke blive betragtede som et gode for landbrugets udvikling under sukkerroekulturen i det hele taget. Til at belyse det ukloge ved disse kontrakter i almindelighed, skal jeg vælge omtrent samme udgangs- punkt som ved betragtning af de 10-årige kontrakter til Nakskovfabriken. For at påtage sig opførelsen af en sukkerfabrik stillede »De Danske Sukkerfabriker« den betingelse, at der sikredes ca. 2000 tdr. land dyrket med roer i 10 år efter deres kontrakter. Når dette areal blev sikret, anlagde selskabet en fabrik, der vilde koste ca. 4 mill, kr. Ved Nakskovfabriken synes en sådan anlægskapital at kunne blive forrentet med 5 procent ved oparbejd- ning af roerne fra de betingede arealer under de for- hold, som var tilstede i 1882—83. Når de 4 mill, kr., som en sådan saftstationsfabrik koster at opføre, fordeles på 2000 tdr. land, giver det 2000 kr. pr. td. land; men for at oparbejde roerne af de kontraherede arealer, vilde 1,200,000 kr. eller 600 kr. pr. td. land være tilstrækkelige, og der bliver da 2,800,000 kr. tilbage, som ved at fordeles på 2000 tdr. land, giver 1400 kr. pr. td. land, der kan betegnes som ikke nødvendige: 5 procent af 1400 kr. giver 70 kr., der altså kunde gives mere af hver td. land roer, når fabriken var anlagt efter en til arealet passende størrelse. Efter at vi, ved at gennemgå »De Danske Sukker- fabrikers« regnskaber, har set, at der kunde bringes fra 37—70 kr. mere ud af hver td. land roer, end der