Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

42 er kommet landbruget tilgode, skal vi se lidt på roe- sukkerindustriens indflydelse på landbruget. Tager vi nu 50 kr., som et lavt middeltal for, hvad der kunde bringes mere ud af hver td. land roer, vil det for de kontraherede arealer ca. 6000 tdr. land være 300,000 kr., som landbruget skulde yde årlig eller i 10 år 3 mill. kr. til forrentning af den store til de kontraherede arealer ikke nødvendige anlægskapitaler i »De Danske Sukkerfabriker«, og selv ved de store fabrikers fuld- stændige forsyning med roer, vilde byrden blive den samme, idet prisen ikke forhøjes på roerne, men er endos lavere for de ikke kontraherede roedyrkere, skønt det ved stor tilgang af disse vilde være muligt at stige med. roeprisen i det hele taget; men det er der i de 10-årige kontrakter aldeles ikke taget hensyn til. Når fabrikerne blev fuldstændig forsynet med roer, eller havde det fornødne areal ca. 20,000 tdr. 1. ti! deres forsyning, vilde de kunne give landbruget mindst 50 kr. mere for roerne pr. td. land eller for hele arealet mindst I mill. kr. mere om året, når for- holdene stillede sig som i 1882—83. Det er under disse kendsgerninger, at direktør G. A. Hagemann påberåber sig ligesom flere af selskabets andre forsvarere: »at »De Danske Sukkerfabriker« har benyttet sin stilling på en fuldstændig loyal måde lige over for landmændene, og at det ikke er muligt her i landet at tilvejebringe en ordning, der kan bringe landmændene større fordel end den nuværende«. 1 -------------------------------------------------------- 1 Udhævet af mig, L. K. Se »U. f. L.« H. b. 1883, s. 21.