Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

43 Det vil ud fra den fremførte betragtning være let at se, hvor falske hr. Hagemanns udtalelser er, og at landmændene -ved at bygge fabriker, der står i et pas- sende forhold til de med sukkerroer dyrkede arealer, kan sikre sig en højere pris for roerne, end »De Danske Sukkerfabriker« er istand til at kunne give ved en som hidtil ufuldstændig forsyning af fabrikerne. Vi kan også her finde grunden til de ringe virkninger, sukker- roedyrkningen har havt her i landet på de tre forhold, der, hvor denne kultur har fået fodfæste, altid har fulgt med den: 1. højere jordværdi, 2. almindelig vel- stand og 3. en højere kultur. Vi kender kun meget lidt til de 3 nævnte forholds udvikling, hvor sukkerroe- kulturen har fundet udbredelse hos os, og det er efter det foregående meget forståeligt, når vi har set, at en så væsentlig del af udbyttet ved sukkerroedyrkningen er gået til industrien istedetfor, at det burde komme landbruget tilgode, hvor den største og egentlige fordel ved sukkerroekulturen skal øve sin indflydelse, når den skal betragtes som et nationalt gode. Enhver der har kendskab til sukkerroekulturen i Tyskland vil vide, hvorledes denne kultur har været istand til at hæve jordværdien, velstanden og fremkalde en højere kultur; men der er industrien og landbruget også knyttet til hinanden på en langt inderligere måde end her hos os, idet de roedyrkende landmænd selv ejer og driver fabrikerne, hvorved de får det fulde udbytte, hvortil deres roer kan udbringes. Her er da den vej påpeget, ad hvilken vi burde have slået ind straks ved sukkerroekulturens overførelse her til lands, medens forholdet nu er dette: Der står