Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand
Forfatter: L. Kristoffersen
År: 1884
Forlag: Milo'ske Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 54
UDK: 664.1 Kri gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
her i landet tre store, med roer ufuldstændigt forsynede,
saftstationsfabriker og to fuldstændigt forsynede alminde-
lige roesukkerfabriker, som alle fem ejes af kapitalen,
og som for en ringe del forsynes med roer fra 10-årige
kontrahenter til en for roerne i kontrakterne fastsat
pris, og de øvrige roer, der købes af ikke 10-årige
kontrahenter, betales uden hensyn til deres kvalitative
egenskaber med en lavere pris.
Ved den anvendte betragtningsmåde er det blevet
muligt at se, hvilken indflydelse anlægskapitalen i en
sukkerfabrik kommer til at spille overfor landbruget
uden hensyn til, hvorfra den tilvejebringes, og vi vil
have set, af hvor stor betydning det er, at den bringes
i en passende overensstemmelse med roearealet.
Men spørgsmålet bliver nu: hvorledes skal land-
mændene stille sig overfor disse store ufuldstændigt for-
synede roesukkerfabriker ?
Der er i betragtning af de eksisterende 10-årige
kontrakter en forskel mellem de landmænd, som er
gået ind på disse og de andre, som er stillet frit over-
for fabrikerne. De første er jo engang gået ind
på at levere roer til fabrikerne i den bestemte tid, og
de er jo på den anden side sikret en bestemt pris for
roerne, hvorledes end sukkerpriserne varierer, om de
bliver højere eller lavere har aldeles ingen indflydelse
på den fastsatte roepris, skønt det har en overordentlig
indflydelse på roernes værdi, hvad der ikke trænger til
nogen forklaring.
Men så er der de andre — de 14—16000 tdr. 1.
roer, som fabrikerne årlig kan oparbejde mere, end der
er dem sikret ved 10-årige kontrakter —, som er stillet