Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

44 her i landet tre store, med roer ufuldstændigt forsynede, saftstationsfabriker og to fuldstændigt forsynede alminde- lige roesukkerfabriker, som alle fem ejes af kapitalen, og som for en ringe del forsynes med roer fra 10-årige kontrahenter til en for roerne i kontrakterne fastsat pris, og de øvrige roer, der købes af ikke 10-årige kontrahenter, betales uden hensyn til deres kvalitative egenskaber med en lavere pris. Ved den anvendte betragtningsmåde er det blevet muligt at se, hvilken indflydelse anlægskapitalen i en sukkerfabrik kommer til at spille overfor landbruget uden hensyn til, hvorfra den tilvejebringes, og vi vil have set, af hvor stor betydning det er, at den bringes i en passende overensstemmelse med roearealet. Men spørgsmålet bliver nu: hvorledes skal land- mændene stille sig overfor disse store ufuldstændigt for- synede roesukkerfabriker ? Der er i betragtning af de eksisterende 10-årige kontrakter en forskel mellem de landmænd, som er gået ind på disse og de andre, som er stillet frit over- for fabrikerne. De første er jo engang gået ind på at levere roer til fabrikerne i den bestemte tid, og de er jo på den anden side sikret en bestemt pris for roerne, hvorledes end sukkerpriserne varierer, om de bliver højere eller lavere har aldeles ingen indflydelse på den fastsatte roepris, skønt det har en overordentlig indflydelse på roernes værdi, hvad der ikke trænger til nogen forklaring. Men så er der de andre — de 14—16000 tdr. 1. roer, som fabrikerne årlig kan oparbejde mere, end der er dem sikret ved 10-årige kontrakter —, som er stillet