Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

mhhbhbmhhbmbbmmhwbrm 45 frit overfor fabrikerne, og hvis roer betales efter en vilkårlig ansat pris, uden hensyn til deres kvalitative egenskaber, hvorledes skal de stille sig overfor de ufuld- stændig forsynede fabriker? Det er ingen tvivl underkastet, at når disse arealer (14—16000 tdr. land) kunde samles under 6—8 sukker- fabriker af samme størrelse som fabriken i Odense, og landmændene selv opførte sådanne, at de da kunde er- holde en betydelig højere pris for deres roer, end der betales af »De Danske Sukkerfabriker«, eller som det er muligt at bringe ud af roerne på disse store fabriker, sålænge de kun bliver ufuldstændigt forsynet med roer som hidtil. Den pris der for øjeblikket bydes for roerne af ikke 10-årige kontrahenter ved Assens er også så lav, at det uden tvivl betaler sig bedre at dyrke foderroer, ja det betaler sig muligvis at anvende de avlede sukker- roer til opfodring, hvis der haves en god kvægbesæt- ning for hånden, som i det hele taget kan betale sit foder. Hvis de ikke kontraherede roedyrkere vil gøre en egenkærlig betragtningsmåde gældende, kan de sige som så: Vi dyrker ikke sukkerroer til de bestående fabriker mere, vi bygger os selv tidssvarende fabriker, der står i et passende forhold til de arealer, vi kan samle, derved kan vi få det fulde udbytte af vore roer. Eller også kan de sige: Vi dyrker ingen sukkerroer til den pris, disse store fabriker byder eller kan give for øjeblikket; vi dyrker foderroer og forbedrer derigennem vort sæd- skifte, vor besætning og søger at nå så langt ad denne vej, som det er muligt, den er solid, vil i den