Renovationsvæsenet i København og Danske Provinsbyer
Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje. 1. R. IV.

104 kunde de gamle Møddinger selvfølgelig ikke anvendes, men der maatte bygges nye, vandtætte Beholdere i deres Sted, og Møddingen maatte flyttes til en anden Plads i Gaarden. Men selv om man saa igennem Fingre med de gamle Anlæg, burde man dog have opretholdt For- dringerne overfor Nyanlæg, men selv dette er næppe sket mange Steder i 60erne og 70erne, og fra et strengt juridisk Standpunkt var det vel rigtigt at skære alle over én Kam. Noget forklares ogsaa disse Uregelmæssigheder ved, at de fleste vistnok vare uvidende om, hvad der forstaas ved en Grube og et Grubesystem. Der var ogsaa andre Forhold, som bevirkede, at man blev ved det gamle. Nutildags er det meget let for Sundhedsautoriteterne i de større Provinsbyer at kon- trollere Latrinerne. Man har nemlig i saa godt som alle disse Byer en mer eller mindre vel ordnet Latrin- renovation, der enten besørges af Kommunens Folk eller af Entreprenører, bundne ved strenge Reglementer; men da denne Renovation ikke kan besørges ordentligt, uden at alle Latriner ere vel indrettede, har man herved en udmærket Kontrol med dem. Men da Sundheds- vedtægterne bleve vedtagne, fandtes der ikke i nogen By offentlig Renovation af Latrinen, og det varede længe, inden man begyndte at indføre den. Herfor have Sund- hedsvedtægterne ogsaa en stor Part af Skylden; medens de gav Anvisning paa, at Affaldsrenovationen overtoges af Kommunen: «I de større Købstæder maa Gaderne til passende Tider, paa det offentliges Bekostning passeres af Vogne, der ere forsynede med Dæksel, og som skulle optage Urenlighederne fra Gader og Torve, saavel som hvad Beboerne ere for- pligtigede til for den offentlige Renligheds Skyld at samle og