Renovationsvæsenet i København og Danske Provinsbyer
Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje. 1. R. IV.
År: 1894
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: København
Sider: 116
UDK: 628.4 Ren TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000004
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
fuldstændigt og derfor i hygiejnisk Henseende maa anses
for meget betænkelige; at indføre dem i større Byer
kan der forhaabentlig aldrig være Tale om.
Vi gaa nu over til et System, der er udtænkt af
den belgiske Ingeniør Liernur, men som trods energiske
Bestræbelser og Anbefalinger fra Opfinderens Side kun
har faaet ringe Udbredelse. Det er delvis indført i Prag
og nogle hollandske Byer. At give en klar Fremstilling
af dette System er vistnok umuligt, da det har været
underkastet en Mængde Forandringer og Forbedringer,
siden det kom frem i sin første Skikkelse. Fra de en-
kelte Huses Latriner føre en Række Jærnror, der ere
forsynede med Sifoner og Ventiler, som kunne lukkes
lufttæt. Disse Rør munde ud i Beholdere, der ere an-
lagte i Gaderne under Brolægningen. Ved et Lokomobil
kan Luften i disse Beholdere fortyndes stærkt, og naar
man nu aabner Ventilerne, saa kan Rørenes Fækalindhold,
suges ind i Beholderen. Denne tømmes da senere, naar
den er fyldt, ved, at dens Indhold suges op i Lokomobilet
eller igennem større Forbindelsesrør suges ud til Central-
stationens Hovedbeholder. Herfra sælges da Ekskrement-
massen enten i frisk Tilstand eller bearbejdet ved Inddamp-
ning eller paa anden Maade. Hele dette System har været
underkastet en meget skarp Kritik fra forskellige Sider,
en Kritik, som ingenlunde er afkræftet ved Opfinderens
ivrige Forsvar, ligesom det ogsaa er tvivlsomt, om Sy-
stemet nogetsteds fungerer paa tilfredsstillende Maade i
alle Retninger. Hovedmanglen er aabenbart, at Aflednings-
rørene kun føre Ekskrementerne bort, da det nemlig
gælder om at samle disse i ufortyndet Tilstand, ellers
lade de sig ikke sælge med Fordel. Husholdningsvandet
maa derfor bortledes for sig i Rendestene og Kloaker,