Renovationsvæsenet i København og Danske Provinsbyer
Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje. 1. R. IV.

20 ikke kunne holdes rene og i Orden i overbefolkede Huse med ligegyldig, urenlig Befolkning. Fra England har man indvendt, at det ikke kan undgaas, at dei ti æder stinkende Luftarter ind i Husene gennem Klosetterne, og at dette kan medføre stor Fare. Denne sidste Indvending har, som ovenfor omtalt, meget lidt at sige; Frygten for Tyfussmitte ad denne Vej er en ren Fejltagelse, og ved Hjælp af rigtigt konstruerede Vandlaase samt Ven- tilation kan man desuden forhindre, at Luften tiængei ind igennem Latrinerne. Det angives fra flere Steder, at den nyere Teknik kan holde Vandklosetterne i Orden ved selvvirkende Hjælpemidler. Jeg selv har i ethvert Tilfælde i Udlandet set Indretninger, der bleve roste og ikke syntes at frembyde synlige Fejl; men det er natur- ligvis en Selvfølge, at man maa søge sine Forbilleder og Erfaringer paa Steder, hvor Forholdet ei godt ordnet. Mange Steder kan man til yderligere Belæring se Fejl og Misgreb, der bør undgaas. Endelig kræver et Kanalsystem en forøget Vand- mængde til Udskylningen, men denne er ikke saa stor, som man i Reglen antager. Erfaringen har vist, at man bør kræve et Tillæg af 5—10 Liter (daglig, for hvert Individ), saa at hele Forbruget kan fastsættes til 150 Liter (1,13 Tønde) for hver Indbygger om Dagen. Ka- nalerne ville da føre den samme Vandmængde bort og tillige omtrent dobbelt saa meget Regnvand. Tidligeie vilde det vel nok have været forbundet mød stoic VansKø- ligheder at skaffe København en saa stor Vandtilførsel, men nu kan der efter de sidste Anis Aibfijdei og Ei- faringer formentlig intet være i Vejen for at opnaa dette Formaal. Vandet, der flyder bort igennem Kanalerne, indeholder langtfra saa mange Urenligheder, som man