Renovationsvæsenet i København og Danske Provinsbyer
Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje. 1. R. IV.

40 til Oplag, men derimod have ladet alle de Muligheder upaaagtede, som knytte sig til Depoterne i Gaarde og Beboelseslejligheder — d. v. s. Oplagene af mere eller mindre friske og derfor forholdsvis smittefarlige Ekskre- menter. Lige overfor de store udenbys Oplag gælder det i ethvert Fald det overvejende Flertal af Medborgere, at de kunne holde deres Næse derfra; — i de indendørs Ulemper ere alle nødte til at leve, og det gælder endda overfor mange af disse Ulemper i høj Grad, at ingen har Fred længer, end hans Nabo vil. For Gaardlatriner indeholder Bygningslov af 12. April 1884 den Bestemmelse, at de skulle rumme et Sæde for hver 20 Beboere, at de skulle have et fast, for Fugtig- hed uigennemtrængeligt Tøndestade med passende Fald for Afløb til Udskylning, og at der i Taget skal være anbragt et Ventilationsrør, der kan forlanges ført op over ovenliggende Vinduer. — For Gaardlatriner, der ere ind- lagte i en Bygnings Stueetage, gælde særlige Be- stemmelser; de maa ikke indeholde mere end 4 Sæder, skulle have godt Lys og være tilstrækkelig ventilerede; ved Skillemure og Overhvælvning kræves de omliggende Lokaliteter sikrede mod direkte Indtrængen af Stank. __ Sundhedsvedtægten af 15. Juni 1886 giver Regler for Tøndernes Beskaffenhed og for Udførselen af Fækalierne. Overtrædelser af de foranførte Bestemmelser i Bygnings- loven paases og paatales af Sundhedskommissionen, der mellem Aar og Dag behandler et ikke ubetydeligt Antal Sager, som angaa Latrinvæsenet. Den før nævnte Bestemmelse, om Sædernes An- tal, er ikke fyldestgjort overalt; ifølge Sundheds- vedtægtens § 17 kan Sundhedskommissionen, hvor den