Renovationsvæsenet i København og Danske Provinsbyer
Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje. 1. R. IV.
År: 1894
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: København
Sider: 116
UDK: 628.4 Ren TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000004
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
Øresund. Fores denne Samlekanal blot et Stykke ud i
-Øresund, saa at den kommer til at udmunde paa nogen-
lunde dybt Vand, saaledes som det ogsaa er projekteret,
saa vil al vor Kloakvædske, selv om denne under en
eventuel Epidemi blev nok saa inficeret med Skyllevandet
fra Vandklosetter, dog uden Spor af sanitære Ulemper
kunne udtømme sig dér. Nødvendigheden af denne Af-
ledning er ogsaa for længe siden anerkendt, og Planerne
til den nye Kanal maa efter Tiden at dømme være drøf-
tede med prisværdig Grundighed; men Bestemmelsen om
Paabegyndelsen lader dog stadig vente paa sig.
.Udgifterne ved Vandklosetternes Indførelse blive
altsaa kun, hvad Indlæggelsen af disse i Lejligheder og
i Gaarde vilde koste, plus Afgiften til Vandforbruget og
noget forøgede Pumpeafgifter til Kloakpumpestationen
paa Amager, Udgifter, der, som Stadsingeniør Ambt
tydeligt og klart viste under Diskussionen i Vinter,
langtfra ere saa store, som man en Tid har været til-
bøjelig til at tro.
Foruden den Fare for Udbredelsen af epidemiske
Sygdomme, som Vandklosetterne ville befri Byen for,
ville disse tillige hjælpe i hej Grad til at fremme Ren-
lighedssansen i Befolkningen, et Punkt, der er af over-
ordentlig stor Betydning i sanitær Henseende. Vi Danske
ere desværre af Naturen alt andet end renlige. Det
viser sig bedst i vort ringe Badeforbrug, et Forhold,
som vil være dette Tidskrifts Læsere bekendt gennem
Korpslæge Kiers statistiske Sammenstilling over de offent-
lige Badeanstalters Virksomhed her i Byen. Det viste
sig, at 3 varme Bade i 2 Aar pr. mandligt og i 5 Aar
pr. kvindeligt Individ betragtes som fyldestgørende for
Renlighedstrangeri herhjemme. Selv om man nu ogsaa