Om Brændenældens Anvendelse i Tekstilindustrien

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1917

Sider: 9

UDK: 677

DOI: 10.48563/dtu-0000063

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
9 Topspidser, thi ellers trækker man disse over, naar man søger at trække Bundtet mellem Rivetænderne. Nælden kan endvidere, som Prof. C. V. Prytz angiver, være til Nytte for vore Skove. Den trives nemlig bedst og giver de bedste Taver i Skovtræers Skygge, og medens Græs under Lystræer som Eg, Ask, Birk, Fyr og Lærk udtørrer Jorden, ‘virker Nælden beskyttende og skyggende imod Jordens Udtørring, kvæler andet Ukrudt og er stærkt mulddannende. Der er derfor ikke saa faa gode Egenskaber ved Nælderne, men der er jo forskellige Vanskeligheder at overvinde for at faa Nældesagen frem. Regering og Rigsdag har støttet den ved beredvillig at stille 10000 Kr. til Raadighed, og fra mange Sider har Udvalget fundet Imødekommenhed. Saaledes har Skovrider Irminger stillet en Sø i Rudersdal Skov og et nærliggende Skur til Udvalgets Raadighed til Rødningen, flere Fabriker i Provins* byerne har gratis stillet Lokaler til Disposition til Opsamling af Nælderne, og Chefen for Spejderkorpset, Prlt. Lembcke, har med stor Energi søgt at sætte Spejderne i Gang med at høste NæL der, og Pressen har vist Nældesagen sin betydningsfulde Inter* esse. Men der behøves mange Nælder for at Indhøstningen kan faa nogen Betydning. Der synes da ogsaa her at maatte ligge en Opgave, som ikke blot Spejdere, men mange arbejds* ledige Mennesker, Drenge fra Opdragelsesanstalter o. s. v., ad Aare kunde tage sig af. Ved selve Plukningen er der den Vanskelighed, at Nælden brænder, men den kan man væbne sig imod ved at tage Hand* sker paa og naturligvis ikke gaa med bare Ben. løvrigt stikker man sig meget mindre naar man griber om Nælden fra neden og opefter, end naar man stikker Haanden fra oven skraat ned imod Nælderne, idet Brændehaarene vender skraat opefter. Et Par Timer efter at Nælderne er plukkede, stikker de i øvrigt saa godt som ikke mere. Man har tidligere troet, at Nældegiften er Myresyre og ser det ofte anført endnu, men i 1886 paa viste den bekendte tyske Planteanatom Gottlieb Haberlandt, at den er en Substans, som efter sine Egenskaber staar Enzymerne (de uorganiserede Fermenter) nær. Foruden Vanskeligheden ved at skaffe Nælder nok, kommer der nok Vanskeligheder ved Rødningen som agtes forøget med forskellige Bakteriekulturer, og maaske efter Haanden paa flere Punkter, da det ikke synes muligt at faa Oplysninger fra UcU landet om, hvorledes man dér i Virkeligheden bærer sig ad med Nældernes Behandling. Men Vanskeligheder er jo til for at o vers vindes, og ved Bistand fra forskellige Sider haaber NældeucU valget at kunne gøre sit hertil.