Om Brændenældens Anvendelse i Tekstilindustrien
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1917
Sider: 9
UDK: 677
DOI: 10.48563/dtu-0000063
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Topspidser, thi ellers trækker man disse over, naar man søger
at trække Bundtet mellem Rivetænderne. Nælden kan endvidere,
som Prof. C. V. Prytz angiver, være til Nytte for vore Skove.
Den trives nemlig bedst og giver de bedste Taver i Skovtræers
Skygge, og medens Græs under Lystræer som Eg, Ask, Birk,
Fyr og Lærk udtørrer Jorden, ‘virker Nælden beskyttende og
skyggende imod Jordens Udtørring, kvæler andet Ukrudt og
er stærkt mulddannende.
Der er derfor ikke saa faa gode Egenskaber ved Nælderne,
men der er jo forskellige Vanskeligheder at overvinde for at faa
Nældesagen frem. Regering og Rigsdag har støttet den ved
beredvillig at stille 10000 Kr. til Raadighed, og fra mange Sider
har Udvalget fundet Imødekommenhed. Saaledes har Skovrider
Irminger stillet en Sø i Rudersdal Skov og et nærliggende Skur
til Udvalgets Raadighed til Rødningen, flere Fabriker i Provins*
byerne har gratis stillet Lokaler til Disposition til Opsamling af
Nælderne, og Chefen for Spejderkorpset, Prlt. Lembcke, har med
stor Energi søgt at sætte Spejderne i Gang med at høste NæL
der, og Pressen har vist Nældesagen sin betydningsfulde Inter*
esse. Men der behøves mange Nælder for at Indhøstningen
kan faa nogen Betydning. Der synes da ogsaa her at maatte
ligge en Opgave, som ikke blot Spejdere, men mange arbejds*
ledige Mennesker, Drenge fra Opdragelsesanstalter o. s. v., ad
Aare kunde tage sig af.
Ved selve Plukningen er der den Vanskelighed, at Nælden
brænder, men den kan man væbne sig imod ved at tage Hand*
sker paa og naturligvis ikke gaa med bare Ben. løvrigt stikker
man sig meget mindre naar man griber om Nælden fra neden
og opefter, end naar man stikker Haanden fra oven skraat ned
imod Nælderne, idet Brændehaarene vender skraat opefter.
Et Par Timer efter at Nælderne er plukkede, stikker de i
øvrigt saa godt som ikke mere. Man har tidligere troet, at
Nældegiften er Myresyre og ser det ofte anført endnu, men i
1886 paa viste den bekendte tyske Planteanatom Gottlieb
Haberlandt, at den er en Substans, som efter sine Egenskaber
staar Enzymerne (de uorganiserede Fermenter) nær.
Foruden Vanskeligheden ved at skaffe Nælder nok, kommer
der nok Vanskeligheder ved Rødningen som agtes forøget med
forskellige Bakteriekulturer, og maaske efter Haanden paa flere
Punkter, da det ikke synes muligt at faa Oplysninger fra UcU
landet om, hvorledes man dér i Virkeligheden bærer sig ad med
Nældernes Behandling. Men Vanskeligheder er jo til for at o vers
vindes, og ved Bistand fra forskellige Sider haaber NældeucU
valget at kunne gøre sit hertil.