Om Brændenældens Anvendelse i Tekstilindustrien

kan komme under Drift, vil den engelske Fabrik bearbejde den med Nælden beslægtede Ramieplante*)- Naar nu Arbejdet herhjemme at søge udnytte Brændenældens Taver, er taget op af et Udvalg, Nældeudvalget, er det først og fremmest, fordi der her som andetsteds er Mangel paa Tekstilraastoffer. Hvis Udnyttelsen ud i Fremtiden skal betale sig, maa man vist ind paa at anlægge en stor Fabrik, der kan fremstille de fine, hvide Taver. Om vi her i Landet har eller kan dyrke Brændenælder nok dertil, er vel et Spørgsmaal, men hvis det ikke er Tilfældet, kan vort eget Forraad maaske sup* pieres fra Udlandet, eller vi kan sende vore Stængler til Be* arbejdning i Udlandet, ligesom vi sender vor indenlandske Hør og vor indenlandske Silke udenlands til Bearbejdning. I hvert Fald betragter Nældeudvalget det ikke som sin Opgave at søge at faa etableret et stort Spinderi; det er noget, som maa over* lades det private Initiativ. Men Nældeudvalget kan hjælpe det private Initiativ ved at skaffe Oplysninger om, hvor mange Næb der der er her i Landet, og til hvilken Pris de kan tilveje# bringes, og Oplysninger om, hvilke Jordbundsforhold der er gunstige for Nældens Dyrkning. Udvalget lader i sidstnævnte Øjemed en Biolog undersøge et Antal udprægede Voksesteder for at faa konstateret, hvilke Egenskaber der betinger Nælder* nes frodige Udvikling, saa at Udvalget derved forhaabentlig kan blive i Stand til at give de Skovejere, som vil dyrke Næb derne, Vejledning til at sætte Jorden i den rette Stand. En Fabrik som den omtalte er da foreløbig Fremtidsmusik, men hvad der kan ske i denne Eftersommer er at søge at frem* skaffe en Del ublegede Taver til Brug for Rebslagerne. Til Bindegarn er Nældetaverne i Virkeligheden meget for gode og fine; dertil vil de i al Fald under normale Forhold aldrig kunne konkurrere med Manillahamp eller med mexikansk Fiber (Sisal* hamp), der vindes af Agaver. Derimod ligger det nær at bruge de raa Nældetaver til Sejlgarn, og paa Taver til Sejlgarn er der for Tiden stor Mangel, og ingen ved, hvor meget værre det kan blive. De færreste tænker vel paa, hvor slemt det vilde være at undvære Sejlgarn, Snore etc. Hvor vanskeligt vil det ikke blive at bære og forsende Pakker uden Sejlgarn, og hvorledes vil man kunne bruge sit Rullegardin, naar Snoren mangler. Det synes mig da, at man alene af Hensyn til en eventuel Sejlgarnsmangel bør samle Nælderne, medens Tid er. Nælden har foruden ved sine Taver som foran anført Værdi ved det Foderstof, som dens Topspidser og Blade afgiver. Bladene afstryges, ved at man tager et Bundt Nælder i Top* enden og trækker Bundtet mellem en Rives opadvendte Tænder. Man faar derved Bladene grundigere fjernet end ved at tage i Rodenden. Men forinden maa man have fjernet de skrøbelige *) Berlingske Tidende af 27. April 1914.