Om Brændenældens Anvendelse i Tekstilindustrien

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1917

Sider: 9

UDK: 677

DOI: 10.48563/dtu-0000063

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
7 Udbytte af Nælder til hjemligt Brug. Der gives dernæst en Høstanvisning, som omtrent stemmer med den af det danske Nældeudvalg udgivne. En lignende Høstanvisning, kun endnu udførligere, er udgivet af Nesselverwerthungs^Gesellschaft i Berlin, Berlin W. 66, Wilhelmstrasse 91, og der udloves deri 14 Rmk. pr. 100 kg høtørre Nælder, hvilket med den nuværende Kurs omtrent er lig de af det danske Nældeudvalg fastsatte 7 Kr. I samme Tidsskrift anføres Forsøg i Wiirtemberg paa at dyrke Nælder. De udførtes i 1916 paa Forsøgsmarken ved den kgl. Landbohøjskole i Hohenheim, og der udplantedes 15 cm lange Mellemstokke, men det lykkedes ikke, idet man kun opnaaede en tynd Bevoksning. Det anbefales derfor ikke at kultivere Nælder paa Markerne, hvorved de vel ogsaa vilde optræde som et utaaleligt Ukrudt i Nabomarkerne. Man skulde derfor paa Markerne holde sig til Hør og Hamp, og hellere incU høste de mange vildtvoksende Nælder, og der findes i Aviserne nøjagtige Høstanvisninger og Anvisninger paa Aflevering og Salg til »Krigsforetagendet til Erstatning af Bomulden«. I Sachsen er der af en stor Mængde Spejdere indhøstet Mæng* der af Brændenælder. Men navnlig i den sidste Tid har Nældebevægelsen i Tysk* land taget en overordentlig Fart. Rundt om er der dannet Komiteer til dens Fremme, og Garnisonskommandoer, Fanger, Skoler, gamle Folk o. s. v. samler i stor Maalestok, og mange Autoriteter og Lærere staar for Indsamlingen som Regeringens TillidsmæncL Hvis der blot samles 4 kg tørre Nældestængler, har man Taver nok til en Soldaterskjorte, og Løsenet er ogsaa i Tyskland fremtidig at erstatte Bomulden med Nældetaver og paabegynde Nældekulturen rundt omkring*). Naturligvis gøres der ogsaa i Tyskland videnskabelige Under? søgelser. Saaledes fandt A. Herzfeld, at lufttørre, pulveriserede Planter indeholdt 11,20% Vand, 14,25 % Aske, 17,83 % Raataver, 12,63 % Protein, 9,00 % Fedt og 3,1 % Salpeter, samt at de Stoffer, der maa fjernes for at vinde Taverne, bestaar a£ en Blanding af Fedt, Fedtsyrer etc. samt meget Klorofyl**). Allerede i Begyndelsen af 1914 var der i England et Aktie? selskab paa ■£ 200000 under Dannelse til Fremstilling af Fibre af Brændenælder efter Østrigerne Kreissl og Seiberts Patenter. Fibrene skal efter anstillede Forsøg kunne bearbejdes paa de sædvanlige Bomuldsspindemaskiner og skal især blandede med Bomuld give udmærkede Produkter baade for vævede Tøjer og Trikotage. Indtil et tilstrækkelig stort Areal af Brændenælder *) Se f. Eks.: Der Konfektionår af 30. August d. A. Et nyt tysk Patent D. R. P. N. 297785 er udtaget i 1916 af G. Hildenbrand paa Afbarkning af Nælder med Anvendelse af Urin (Chemiker Zeitung, 1917, Chemitechn. Ubersicht, S. 228. **) Chemiches Zentralblatt, 1916, II, S. 38.