Om Brændenældens Anvendelse i Tekstilindustrien
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1917
Sider: 9
UDK: 677
DOI: 10.48563/dtu-0000063
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
ogsaa talrige store Jordbesiddere stillet betydelige Arealer til
Disposition til Dyrkning af Nælder. Nælden vil fortrinlig
egne sig til Udplantning paa Strækninger, som det ellers er
vanskeligt at faa bragt under Kultur, hvortil kommer, at Affab
det: Topspidser og Blade afgiver et udmærket Kvægfoder; ved
udførte Fodringsforsøg angives de med Nældeskraa fodrede Køer
at have givet en meget fed Mælk*). Efter Richters Metode
skal endog Resterne af Nældestænglerne, naar Taverne er skilt
fra, kunne benyttes som et udmærket Fodermiddel**), og Frugts
sukker kunne indvindes af Vandet, hvori det blev udludet,
sarfit Klorofyl (Bladgrønt) a£ Bladene.
I sit nævnte Foredrag udtalte Richter, at Østrig ved Hjælp
af Nælderne kan gøre sig uafhængig af Bomuldsimporten fra
Amerika***). Han viste en Række Genstande som Skjorter, Dyne?
vaar, Sække, Lægekitler etc. af Nældelinned. I Bomuldindustrien
behandles Nælder ligeledes til Taver. Nælden optager mindre
Farve ved Farvning end Bomuld og Linned. Auerstrømpen af
Nælder har ved Brænde* og Lysprøver givet meget gode Resub
tater. Af Nældeaffald blandet med 15 % Bomuld kan man faa
en meget stærkt sugende Vat. Richter viste Nældepapir-|-), der
var fremstillet af 50 % Nældetaver og 50% almindeligt Papir#
raastof. I Østrig sker der da ogsaa Indsamling af Nælder paa
Krigsministeriets Foranstaltning.
I 1915 indsamledes i Østrig ialt 1,300000 kg høtørre Nælde#
stængler. I 1916 ventede Richter en Høst paa 10 Millioner kg.
Efter Richters Mening vilde Brændenældeindustrien ogsaa i
Fredstid vise sig af blivende Betydning.
Naar vi nu vender os igen til Tyskland for at se paa
Forholdene under Krigen, er det i et Tidsskrift for Forstvæsen
og Jagt i 1916 oplyst-J"}-), at alle i Preussen voksende Tekstil#
planter, da Krigen fuldstændig har umuliggjort Indførelsen af
Hamp og Bomuld, skal udnyttes efter Ordre fra Landbrugs*
(Domæne? og Skovvæsens*) ministeriet, og der anføres, at til
disse Planter hører Brændenælden, hvis Taver efter en ny af et
tysk Firma opfunden Fremgangsmaade kan forarbejdes, og at
Taveudbyttet andrager 8 % af de tørre Nældestængler|"H*).
Videre at Dannelsen af et Krigsselskab til Indsamling og An*
vendelse af Brændenælder er i Gang, og at Landraaderne skal
sørge for at regulere Indsamlingen og skaffe det størst mulige
*) Tidsskrift for Industri, 1916, S. 127.
**) Den tekn. Forenings Tidsskrift, 1916, S. 8.
***) Dette bestrides dog af Axmacher, Farberzeitung, 1916, Bd. 27, S. 161.
Han siger, at Brændenældens Bearbejdning lønner sig, men man kan
ikke undvære Bomulden og ikke stampe den ny Industri op af Jorden.
-j-) Forsøg paa Fremstilling af Papir af Nælder er dog allerede 1765 gjort
af Schaffer.
f-j-) Allgemeine Forst? u. JagdsZeitung, 1916, S. 255—56.
-j-ff)Ved Hør er det tilsvarende Udbytte c. 25 %, hvoraf Halvdelen er
Skætteblaar.