Om Brændenældens Anvendelse i Tekstilindustrien

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1917

Sider: 9

UDK: 677

DOI: 10.48563/dtu-0000063

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
6 ogsaa talrige store Jordbesiddere stillet betydelige Arealer til Disposition til Dyrkning af Nælder. Nælden vil fortrinlig egne sig til Udplantning paa Strækninger, som det ellers er vanskeligt at faa bragt under Kultur, hvortil kommer, at Affab det: Topspidser og Blade afgiver et udmærket Kvægfoder; ved udførte Fodringsforsøg angives de med Nældeskraa fodrede Køer at have givet en meget fed Mælk*). Efter Richters Metode skal endog Resterne af Nældestænglerne, naar Taverne er skilt fra, kunne benyttes som et udmærket Fodermiddel**), og Frugts sukker kunne indvindes af Vandet, hvori det blev udludet, sarfit Klorofyl (Bladgrønt) a£ Bladene. I sit nævnte Foredrag udtalte Richter, at Østrig ved Hjælp af Nælderne kan gøre sig uafhængig af Bomuldsimporten fra Amerika***). Han viste en Række Genstande som Skjorter, Dyne? vaar, Sække, Lægekitler etc. af Nældelinned. I Bomuldindustrien behandles Nælder ligeledes til Taver. Nælden optager mindre Farve ved Farvning end Bomuld og Linned. Auerstrømpen af Nælder har ved Brænde* og Lysprøver givet meget gode Resub tater. Af Nældeaffald blandet med 15 % Bomuld kan man faa en meget stærkt sugende Vat. Richter viste Nældepapir-|-), der var fremstillet af 50 % Nældetaver og 50% almindeligt Papir# raastof. I Østrig sker der da ogsaa Indsamling af Nælder paa Krigsministeriets Foranstaltning. I 1915 indsamledes i Østrig ialt 1,300000 kg høtørre Nælde# stængler. I 1916 ventede Richter en Høst paa 10 Millioner kg. Efter Richters Mening vilde Brændenældeindustrien ogsaa i Fredstid vise sig af blivende Betydning. Naar vi nu vender os igen til Tyskland for at se paa Forholdene under Krigen, er det i et Tidsskrift for Forstvæsen og Jagt i 1916 oplyst-J"}-), at alle i Preussen voksende Tekstil# planter, da Krigen fuldstændig har umuliggjort Indførelsen af Hamp og Bomuld, skal udnyttes efter Ordre fra Landbrugs* (Domæne? og Skovvæsens*) ministeriet, og der anføres, at til disse Planter hører Brændenælden, hvis Taver efter en ny af et tysk Firma opfunden Fremgangsmaade kan forarbejdes, og at Taveudbyttet andrager 8 % af de tørre Nældestængler|"H*). Videre at Dannelsen af et Krigsselskab til Indsamling og An* vendelse af Brændenælder er i Gang, og at Landraaderne skal sørge for at regulere Indsamlingen og skaffe det størst mulige *) Tidsskrift for Industri, 1916, S. 127. **) Den tekn. Forenings Tidsskrift, 1916, S. 8. ***) Dette bestrides dog af Axmacher, Farberzeitung, 1916, Bd. 27, S. 161. Han siger, at Brændenældens Bearbejdning lønner sig, men man kan ikke undvære Bomulden og ikke stampe den ny Industri op af Jorden. -j-) Forsøg paa Fremstilling af Papir af Nælder er dog allerede 1765 gjort af Schaffer. f-j-) Allgemeine Forst? u. JagdsZeitung, 1916, S. 255—56. -j-ff)Ved Hør er det tilsvarende Udbytte c. 25 %, hvoraf Halvdelen er Skætteblaar.