Om Brændenældens Anvendelse i Tekstilindustrien

5 Saa langt var man naaet med den nyere Behandling af Næb derne, da Krigen brød ud og ved efterhaanden at afskære Mellemeuropa £ra Bomuld gjorde Nældespørgsmaalet bræn* dende, saa meget mere, som formodentlig nogle af de vigtigste Hørdistrikter i Europa: Vestrusland og Belgien paa Grund af Krigens Hærgninger nu yder langt mindre Hør end før. I Østrig tog da særlig Professor i Botanik ved Wiens Universitet, Richter, Nældespørgsmaalet op, og af et af ham i Forening med Fabrikant Pick udtaget tysk Patent Nr. 284704 samt af et Foredrag, som Professoren holdt d. 27. Marts f. A. og d. 19. April f. A. i forskellige Foreninger*) og en AfhahcU ling i det østrigske Spejderblad**) faar man dels Forklaring paa hans patenterede Metode og de Undersøgelser, som den grunder sig paa, dels Oplysninger om Sagens Udvikling i Østrig. Me* toden gaar ud paa, at man først — vistnok med Hænderne — piller Taverne enten af de grønne Nældestængler eller ogsaa af de tørre Nældestængler, efter at de er opblødte i Vs å 2 Timer i Vand**). Der beskrives dernæst 3 forskellige Maader, hvorpaa man kan fjerne Pektinlamellerne 0; den Kit, der binder Taverne sammen og binder dem til Træet indenfor, idet man dels kan gøre det ad kemisk Vej ved Anvendelse af en Ammoniakopløs? ning, dels ved en Rødning og dels ad ren mekanisk Vej. Af disse tre Maader har Rødningen særlig Interesse, idet Richter har fundet, at Nældetaverne indeholder 7 å 8% Frugtsukker, og naar man røder paa den for Hør sædvanlige Maade, udvik? ler der sig ikke blot Bakterier, som destruerer Pektinlamellerne men ogsaa paa Grund af Frugtsukkeret andre Bakterier, der dels hindrer de nyttige Bakteriers Udvikling, dels angriber selve Taverne. Richter begynder derfor Rødningen med en UdlucU ning i 2 å 5 Timer i 10 å 15% Ledningsvand af de afpillede Basttaver, hvorved Frugtsukkeret fjernes, og han bliver da ved den følgende Rødning fri for de skadelige Bakterier, saa at Rød* ningen gaar glat. I øvrigt skal der henvises til selve Patent# skriftet***). . . I det østrigske Spejderblad har Richter givet nøje Besked om Nældens Vækstforhold, om hvorledes den kan dyrkes paa ellers ubrugelig Jord, om Mængder af Nælder, der kan høstes paa et vist Areal, og om Udbyttet af fine, hvide Taver deraf, hvilket omtrent andrager 180 å 190 kg pr. Hektar. I Østrig har da nu *) Zeitschr. des oesterr. Ing> u. Arch. Vereines, 1916, S. 495 og navnlig Chemiker Zeitung, 1916, S. 801, hvor der anføres Navne paa mange Videnskabsmænd, der har hjulpet ved Forsøg, og Fabriker, der har frem* stillet Maskiner til Nældeindustri. *♦) Dette sidste synes dog efter Nældeudvalgets hidtidige Forsøg ikke at lade sig gøre. ***) Richter synes tidligere at have brugt andre Metoder for Nældebehand? ling, idet hans Metode beskrives forskelligt i hans Foredrag og i Tids* skrift for Industri, 1916, S. 127, den tekn. Forenings Tidsskrift, 1916. S. 8, og Berlingske Tidende af 9. Januar 1917.