Om Brændenældens Anvendelse i Tekstilindustrien

2 faget«*) faas de fineste og længste Brændenældetaver af de i Grøfter, under Tjørne og i skyggefulde Dale voksende Planter, som i god Lerjord opnaa en Højde af 5—9, ja endogsaa 12 Fod, og der oplyses, at man skærer Stænglerne fra Juni til August. Denne Oplysning maa dog vist være taget ud af et fremmed Værk, da Nælden her i Landet næppe bliver saa stor og endnu knapt er udvokset ved Slutningen af Juni, saa at Juli til Sep* tember sikkert vil passe bedre for danske Forhold. Frandsen tilføjer: »Da Udbyttet er meget ringere end ved Hør, og den videre Bearbejdelse er meget vanskelig, saa vil den næppe nogensinde opnaa nogen Betydning og er kun for saa vidt værd at lægge Mærke til, som man derved afvinder en ellers ubenyttet øde Jordbund et lidet Udbytte«. Den samme Anskuelse om den store Brændenældes Værdi som Spindemateriale finder man i Luegers store tekniske Lek? sikon. I dette udsiges, at den leverer meget fine, smidige, bløde, lange og tilstrækkelig stærke Taver, hvis almindelige Anvende* lighed strander paa Plantens ringe Tavemængde og Vanskelig* heden ved Udvindingen**). At man kan faa tilstrækkelig stærke Taver af Nælden, hvis Elementartaver er paa Længde som Hørrens men dobbelt saa tykke, kan man alene se af en Styrkeprøve, som Statsprøve* anstalten i Maj d. A. udførte med Bindegarn, som paa Jacob Holm & Sønner’s Fabrik var haandspundet af nogle Nælde* taver fra Nælder, der var rødede for et Par Aar siden paa Randers Amts Husholdningsselskabs Rødningsanstalt i Randers af Konsulent Kierulf Petersen. Brudbelastningen fra 10 Forsøg fandtes at være 32 kg (svingende imellem 20 og 41 kg), medens man i Reglen fordrer mindst 40 kg, men da Nældetaverne var vundne a£ mugne Nælder, maatte 32 kg siges at være tilfreds* stillende. Derimod synes det ikke mere at være rigtigt, at Anvendelig* heden strander paa Plantens ringe Tavemængde og Vanskelig* heden ved Udvindingen, efter at man har naaet i stor Udstræk* ning at fremstille fine, hvide Taver, der meget ligner Bomuld. Grunden til, at man tog Spørgsmaalet om Udvinding af Nældetaver op paany laa i Forhold, som er skildrede af Dr. Richard Schwarz i et i Niederdsterr. Gewerbeverein i *) S. 49. **) Der henvises særlig til den i Grothes: Allgemeine Deutsche Polyt. Zei» tung, 1883, Nr. 34 af J. Møller skrevne Afhandling om Nældetaverne. Denne Afhandling giver meget detailleret Besked om Nældeplantens anatomiske Bygning og forklarer, hvorledes Taverne i Nælden ikke danner saadanne tykkere Bundter som i Hør, Hamp og Jute men ofte er isolerede, og hvorledes almindelig Rødning eller kemisk Behandling enten ikke løs« ner Taverne ordentlig eller beskadiger dem. Afhandlingen, som er sær; deles grundig, kommer imidlertid slet ikke ind paa de nedenfor omhand« lede bakteriologiske Forhold ved Rødningen.