Om Brændenældens Anvendelse i Tekstilindustrien

3 Wien d. 3. December 1909 holdt Foredrag, hvis Hovedindhold var følgende*): »Ved dette Aarhundredes Begyndelse var der i flere Aar ind# traadt en Stilstand i Bomuldshøsten og en Mangel paa Arbejdere i de forenede Stater, og en international Kongres for Bomulds# industrien beskæftigede sig derfor med Spørgsmaalet om, hvor* ledes man kunde blive fri for Tekstilindustriens Afhængighed af de forenede Stater. Paa den Tid var ogsaa Uldproduktionen i Europa rundt omkring gaaet paafaldende stærkt tilbage, me« dens den var taget til i oversøiske Lande. I sidste Halvdel af forrige Aarhundrede var der imidlertid tilkommet forskellige Surrogater for de hidtidige Spindestoffer, saaledes Kunstulden, Tussahsilken (Bastsilken) og Kunstsilken, der alle vandt større og større Udbredelse. Medens Bomulden i 70erne i forrige Aai> hundrede for første Gang havde gjort sig voldsomt gældende, var Hør og Hamp trængt tilbage, og Ramie, som er en af de vanskeligste Basttaver at udvinde, blev i nogle Aar ganske for* trængt fra Markedet. Imidlertid har Ramiens udmærkede Egens skaber bragt den tilbage igen i de første Aar af dette Aarhun? drede, skønt Degummeringsprocessen er ret kompliceret og endnu ikke gennemført helt efter Ønske. Da Ramien tilmed dyrkes langt borte, er den forholdsvis dyr. For en halv Snes Aar siden fandt da Kreissl & Seibert i Wien paa en Metode til at vinde fine Taver af Brændenælden, idet Udbyttet var omtrent 13 X, og da denne Plante vokser vildt overalt, tog man i Østrig ivrig fat paa at udnytte den«. Kreissl og Seiberts daværende Metode beskrives ikke nærmere. En halv Snes Aar ind i det nuværende Aarhundrede lykkedes det efter mangeaarige Studier Tyskeren E. V. Besenbruch dels ved kemisk dels ved mekanisk Bearbejdning med særlige Ma? skiner at vinde en overordentlig fin, hvid Tave, som kan kartes, kæmmes, spindes, o. s. v. Om det derved udvundne Produkt finder man anført blandt andet følgende: Da Taven er meget fin, stærk, strækkelig og har ringe Vægtfylde og høj Silkeglans, egner den sig til de allerfineste Væv. Taverne optager meget let fine Farvetoner, som ogsaa skal være meget varige. Taverne kryber ikke ind i Vask og beholder deres Glans, hvorfor de egner sig til fineste Ganglinned, Broderier, Gardiner og strikkede Varer og er endog foreslaaet anvendt i Stedet for Kunstsilke. Blandet med Silke og Uld giver Taverne et fortræffeligt Strømpes garn og et fremragende Materiale for Kamgarn og Konfektions* stoffer. Efter Besenbruchs Metode arbejder det i Kiel i 1912 grun* dede Selskab Mutaba, G. m. b. H., som er anlagt paa at pro* ducere daglig c. 2000 kg rene Taver dels af Brændenælden dels a£ Mutabisplanten, men ikke selv har Spinderi. *) Zeitschr. flir angew. Chemie, 1910, S. 213.