Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

96 af Stigbordslukke eller False for Stemmebjælker. Undertiden har man ladet den falde helt bort og har da anbragt Stigbordslukket i en Brønd midt i Diget (se Plan 5, Lavvandsslusen for Darum Bæk). Det automatiske Lukke tilvejebringes som Regel ved Hjælp af Porte af Træ, der drejer sig om lodrette Hængsler i Frontmuren ved Udløbet og slaar an imod en tagformig tildannet Ramme, saaledes at de, naar Slusen er lukket, danner en stump Vinkel med hinanden. Portene er ved Stoppere i Forslusens Side- vægge forhindret i at slaa helt tilbage imod disse og vil derfor ved begyndende indadgaaende Strøm lukke sig automatisk. Enkeltheder ved Konstruktionen af saadanne Porte er vist paa Plan 5. Store Sluseporte udføres undertiden af Jern. Skal et Udløb gennem Diget være sejlbart, for Fartøjer, maa den tilsvarende Sluse helt igennem være aaben opadtil og være forsynet med et Slusekammer til Brug ved Fartøjers Passage under skiftende Vandstandsforhold. Porte for Anlæg af denne Art bliver sædvanlig meget høje og faar intet Anslag for oven; men Tæthed op- naas ved, at Portene stemmes mod hinanden af Vandtrykket (Stemmeporte). I Kam mer slusen i Ribe Diget har man ved Kamrets ydre Hoved anbragt to Sæt høje Stemmeporte (»Stormporte«), der lukker imod Havel og naar op i Højde fører en dobbelt Klapbro, der forbinder af Slusen. med Digekronen, og ved det indre Hoved et Sæt lavere Porte, der be- nyttes ved lavere Flod og ved Far- tøjers Passage gennem Slusen (Fig. 36). Desuden er der anbragt et Sæt Skylleporte, der stemmer ind imod Kanalen og tjener til at stuve Van- det op i denne med Skylning af Slusen for Øje. Over Slusekamret ene indenfor Diget paa begge Sider Lavvandssluser dimensioneres paa lignende Maade som Rørgennemløb (Punkt 19). Grundreglerne bliver,1) at det for Vandbevægelsen nyttige Sluse- areal gøres saa stort, at det maksimale Tilløb fra Afvandingskanalerne kan passere Slusen i den Tid, hvor denne maa antages at staa aaben, med et Tryk- tab, der er saa lille, at det ikke giver Anledning til en skadelig Opstuvning i Kanalerne med Fare for Oversvømmelse af det inddigede Areal, og 2) at Slu- sens Tærskel, d. v. s. Overkanten af Bundlaget, lægges saa dybt, at man effektivt kan udnytte alle almindeligt forekommende Lavvande i Recipienten. Ved de lolland-falsterske Digeanlæg har man benyttet Sluser, hvis Tærskel ligger 0,8 å 1,6 m under daglig Vande, og et nyttigt Sluseareal, maalt under daglig Vande, der ligger mellem 1,2 og 1,8 m2 pr. 1000 ha af Slusens Opland. Hovedslusen i Diget ved Overgaard (se Pag. 86) har sin Tærskel i Kote 4- 0,95 m og et nyttigt Sluseareal paa ca. 1,2 m 2 pr. 1000 ha Opland; men der findes desuden paa andre Steder i Diget som Reserve 4 Rørsluser, hvis Bundkote man ikke har kunnet gøre mindre end ca. 0,0 af Hensyn til vanskelige Udstrømnings- forhold paa den meget flade Kyststrækning paa disse Steder. Mindre Rørsluser har sædvanlig en Bundkote paa ca. 1 m under daglig Vande og bør dimen-