Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

97 sioneres saa rigeligt, at Tryktabet selv under Tøbrudsafstrømning er ganske ringe; de lægges vandret eller med et svagt Fald ud imod Recipienten. Sluser i Marsken maa gennemgaaende være større, da de staar lukket hen- ved det halve Døgn, og Tærsklen maa lægges dybere, lor at man kan udnytte den daglige Ebbe. Det nyttige Sluseareal maalt under daglig Flod er saaledes ofte 2 å 3 m2 pr. 1000 ha Opland, og Tærsklens Kote 2—3 m under daglig Flod. 26. Dæmninger kan tjene til at afgrænse et af Havet (sjældnere Søer eller Vandløb) overskyllet Terræn med paafølgende Tørlægning og Kultivering for Øje. Dæmninger kan ogsaa opføres for at tjene andre Formaal, f. Eks. at til- vejebringe en Opstemning i et Vandløb (Punkt 46), at regulere Strømforhold (Dæmningen i Kalvebod Strand), midlertidig at beskytte en Byggegrube (Fange- dæmninger) eller at skaffe Adgang til en 0; men Arbejder af den Art skal ikke omtales nærmere i denne Forbindelse. Det betydeligste danske Inddæmningsarbejde er Inddæmningen af Lamme- fjorden ved Holbæk* * * §)); endvidere bør nævnes Inddæmningerne af Kolindsund. ved Grenaa**), Bøtø Nor paa Falster, Saltbæk Vig og Sidinge Fjord i Nordvest- sjælland, Forstranden udfor Gyldensten ved Bogensef) samt de tidligere omtalte Inddæmninger af Nakskov Fjord og Rødby Fjord. De til Landvindingsanlæg fornødne Dæmninger minder overordentlig meget om Diger og planlægges og udføres paa lignende Maade som disse.ff) Men Dæmninger er ugunstigere stillet end Diger, da de skal opløres i Vand, lige- som de efter Opførelsen til Stadighed bliver paavirket af Vandtryk, Bølgeslag og eventuelt af Strøm. Dette medfører, at man saa godt som altid maa give Dæmningsskraaninger en stærk Beklædning imellem de normale Høj- og Lav vandslinier. En saadan Beklædning kan udføres som beskrevet i Vejbygningen af kløvede Sten eller Fliser, lagt i Grus eller Singels som et Glacis, eller den kan bestaa af en Stenkastning, saaledes som nærmere beskrevet for Dæm- ningerne ved Nakskov Fjord og Kramnitze Gab. Et Stenglacis gøres som Regel temmelig stejlt (Anlæg 2,5 å 3), men maa i saa Fald støttes forneden af en Banket eller af en Spunsvæg for ikke at underskylles af Strøm og Bølgeslag. Ud imod Havet giver man store Dæmninger voksende Skraaningsanlæg nedefter ligesom Diger; dog kan man erfaringsmæssig under Lavvandslinien, nedenfor Bølgeslagets Rækkevidde, atter gaa til mindre Anlæg (5 og 3), saaledes at Profilet kommer til at minde om det fra Klintdannelser kendte, naturlige Profil med svagt skraanende Strandbred og stejlere Skraaninger baade foroven og forneden (se Profilel af Dæm- ningen over Lammefjord paa Plan 4)§). *) Den tekniske Forenings Tidsskrift 1879 -80. W.Benzon: Lammefjordens Tørlægning. **, Den tekniske Forenings Tidsskrift 1880—81. H. Lunøe: Tørlægningen af Kolindsund. f) Industriforeningens Maanedsskrift 1872. R. Carstensen: Inddæmningen af For- stranden ved Gyldensten. ft) Den tekniske Forenings Tidsskrift 1878-79. P. Hansen: Udførelsen af danske Ind- dæmningsarbejder. §) Tegningen svarer til den Udførelse, Inddæmningen fik Aar 1875. Vandspejlet i Fjorden er senere yderligere sænket, og i den aller seneste Tid er planlagt en Sænkning, hvoi- ved Fjorden omtrent lielt tørlægges, saaledes at Vandspejlet paa Dæmningens indre Side forsvinder. 13