Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

98 Fig. 37. Dæmningers Opførelse kan for den under Vand liggende Dels Vedkommende være forbundet med betydelige Vanskeligheder. I mange Tilfælde, f. Eks. paa Lol- land, er man skredet til at tørlægge det Areal, hvorpaa Dæmningen skal opføres men er Vanddybden stor, vil det være forbundet med stor Bekostning. Man har da tippet Jorden ud fra en Pælebro, saaledes at Dæmningen tilvejebringes ved Overstyrtning. Denne Opførelsesinaade er vel ringere end den lagvise Op- førelse (Vejbygningens Punkt 12), men Resultatet kan dog blive tilfredsstillende, naar Fylden ikke er altfor leret, idet Vandet bevirker en tættere Lejring, end man kan opnaa paa tørt Land. Klumperne opblødes og selv frossen Jord kan bruges, fordi den hurtig tøer op i Vandet. Men hyppig volder Strømmen Van- skeligheder. I Reglen paabegynder man en Dæmning fra begge Bredder sam- tidig, og efterhaanden som det mellemliggende Løb formindskes, kan den ud- og indadgaaende Strøm, der foraarsages af skiftende Vandstande, blive saa stærk, at Fylden skylles bort lige saa hurtigt, som den føres paa. Som Eksempel herpaa kan nævnes Inddæmningen af Lammefjorden*), hvor Dæmningerne ikke kunde føres videre, da de var naaet til en Afstand af ca. 60 m fra hinanden. Dybden var paa Midten af Løbet 7,5 m. Til Lukningen benyttede man da 4 Tømmerflaader af ca. 16 m Længde, der svøm- mende paa Vandet blev bugseret hen til den Pælebro, hvorfra Jorden blev udkastet, idet man samtidig holdt et Vogntog med Sten i Beredskab. Paa det Tidspunkt, da Strømmen skulde til at vende og gaa indad, udkastede man pludselig den nævnte Stenmasse paa Flaaderne (Fig. 37), som sank og indtog en Stilling, hvorved Indløbet med ét lukkedes saa meget, derefter udkastede Jord ikke blev bortført. derved at den Over Vandlinien foregaar Opførelse og Beklædning af Dæmninger som be- skrevet for Diger. 27. Afvanding af inddæmmede Arealer. Ved Afvanding af et ind- dæmmet Areal kræves i Følge Sagens Natur altid Anvendelse af Vandløftnings- redskaber, og det bliver i alle Tilfælde en forholdsvis betydelig Vandmængde, der skal fjernes ved Pumpning. Thi, da Arealet ligger lavere end Vandspejlet i Recipienten, kan man med Sikkerhed vide, at ingen Del af den paa Arealet faldne Nedbør vil søge ud til Recipienten ad underjordisk Vej gennem vand- førende Lag, saaledes som Tilfælde kan være ved fri Afstrømning (Punkt 11), men he 1 e Nedbøren minus Fordampningen skal pumpes op. Tvært- imod vil Forholdet som Regel være det, at der gennem underjordiske, vand- førende Lag tilflyder Arealet større eller mindre Vandmængder dels fra Re- cipienten dels fra det høje Land ovenfor eventuelle Landkanaler, der om- slutter Tørlægningsomraadet. Jo lettere gennemtrængelige Jordlagene er, og jo højere Vandspejlet i Recipienten og i Landkanalerne staar i Forhold til ') Den tekniske Forenings Tidsskrift 1879—80. W. Benzon: Lammefjordens Tørlægning.