Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
99
Grundvandspejlet paa det inddæmmede Areal, desto større er Faren for, at
en betydelig Vandmængde siver under Dæmningen og Kanaldigerne og bryder
frem paa Tørlægningsomraadet som Væld eller som jævnt fordelt 1 rykvand. Er
Landkanalerne dimensioneret knebent og sikrede ved Overfald ned til Tør-
lægningsomraadet (Punkt 18), maa man fremdeles regne med, at en betydelig
Vandmængde kan strømme til ad denne Vej under Tøbrud eller vedvaiende
Regnskyl. Disse Forhold, som det er vanskeligt at bedømme rigtigt forud, be-
virker, at store Inddæmninger altid er risikable Forelagender, som, inden de
iværksættes, bør underkastes en nøje Prøvelse baade i teknisk og i økonomisk
Henseende, specielt med Hensyn til Værdien a.1 de Arealer, man lænker paa at
indvinde. De hertil nødvendige Undersøgelser af landøkonomisk Art skal dog
ikke omtales nærmere i denne Forbindelse.
Afvandingskanaler paa el inddæmmet Areal er som Regel brede og
dybe ligesom Kanaler i Marsken, da det gælder oin al økonomisere med
Faldet for ikke at faa for stor Løftehøjde for Pumpeanlæget. Tilmed gælder
som Regel (smign. Punkt 24), at Kanalernes Strømprofiler selv ved de laveste .
Vandstande maa være saa rigelige, at V a n d e t kan strømme til P u m p e r n e
lige saa hurtigt, som disse kan tage det. løvrigt dimensioneres Kana-
lerne paa lignende Maade som beskrevet i Punkt 16.
Ved meget store Løftehøjder (f. Eks. ved Lammefjordens Alvanding) har man
anlagt en ringformig Afvandingskanal, der paa lignende Maade som en Land-
kanal omslutter den dybest liggende Del af 1 ørIægningsomraadeL. Derved opnaas
en Besparelse i Pumpeudgifter, da det Vand, som optages af Ringkanalen, kun
skal løftes gennem en mindre Højde.
Vand løftnings an læge 1 (Pumpestationen) opfører man bedst i umiddel-
bar Nærhed af Dæmningen paa det Sted, hvor det inddæmmede Areal langs
denne ligger lavest, saafremt Grunden her er af fast og vel egnet Beskaffenhed.
Ved vidtstrakte Inddæmninger kan der blive Tale om at anlægge flere Pumpe-
stationer paa forskellige Steder af Tørlægningsomraadet for at spare noget paa
Udgifter til Kanalgravning. Dette vil navnlig ofte vise sig praktisk paa Arealer,
der helt eller hovedsagelig skal tørholdes ved Vindkraftanlæg (Randers Fjord-
enge), derimod sjældent, hvis man vil anvende Varmemotoranlæg, fordi en De-
centralisation af dette let medfører væsentlige Tab baade i Anlæg og Drift. I
sjældne Tilfælde under særlige Terrænforhold har man anlagt to eller flere
Pumpestationer i Série, saaledes at Vandet løftes etagevis i liere lempi.
Størrelsen af det i et givet Tilfælde fornødne Pumpeanlæg afhænger af
den maksimale Vandmængde, der skal kunne fjernes fra Tørlægningsom-
raadet, den Tid, der staar til Raadighed for Pumpningens Udførelse, og Lølte-
høj den.
Som Regel maa man stille det Krav til Pumpeanlæget, at det under Tø-
brud og vedvarende Regnskyl skal kunne fjerne en Vandmængde paa
0,75—1,0 1/s pr. ha af Tørlægningsomraadet, hvilket svarer til, at et Vandlag
af 45—60 mm Tykkelse kan fjernes i Løbet af en Uge, naar der pumpes Dag
og Nat (smign. Punkterne 11 og 16). Den hertil fornødne Arbejdsintensitet, maalt
13*