Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
99 Grundvandspejlet paa det inddæmmede Areal, desto større er Faren for, at en betydelig Vandmængde siver under Dæmningen og Kanaldigerne og bryder frem paa Tørlægningsomraadet som Væld eller som jævnt fordelt 1 rykvand. Er Landkanalerne dimensioneret knebent og sikrede ved Overfald ned til Tør- lægningsomraadet (Punkt 18), maa man fremdeles regne med, at en betydelig Vandmængde kan strømme til ad denne Vej under Tøbrud eller vedvaiende Regnskyl. Disse Forhold, som det er vanskeligt at bedømme rigtigt forud, be- virker, at store Inddæmninger altid er risikable Forelagender, som, inden de iværksættes, bør underkastes en nøje Prøvelse baade i teknisk og i økonomisk Henseende, specielt med Hensyn til Værdien a.1 de Arealer, man lænker paa at indvinde. De hertil nødvendige Undersøgelser af landøkonomisk Art skal dog ikke omtales nærmere i denne Forbindelse. Afvandingskanaler paa el inddæmmet Areal er som Regel brede og dybe ligesom Kanaler i Marsken, da det gælder oin al økonomisere med Faldet for ikke at faa for stor Løftehøjde for Pumpeanlæget. Tilmed gælder som Regel (smign. Punkt 24), at Kanalernes Strømprofiler selv ved de laveste . Vandstande maa være saa rigelige, at V a n d e t kan strømme til P u m p e r n e lige saa hurtigt, som disse kan tage det. løvrigt dimensioneres Kana- lerne paa lignende Maade som beskrevet i Punkt 16. Ved meget store Løftehøjder (f. Eks. ved Lammefjordens Alvanding) har man anlagt en ringformig Afvandingskanal, der paa lignende Maade som en Land- kanal omslutter den dybest liggende Del af 1 ørIægningsomraadeL. Derved opnaas en Besparelse i Pumpeudgifter, da det Vand, som optages af Ringkanalen, kun skal løftes gennem en mindre Højde. Vand løftnings an læge 1 (Pumpestationen) opfører man bedst i umiddel- bar Nærhed af Dæmningen paa det Sted, hvor det inddæmmede Areal langs denne ligger lavest, saafremt Grunden her er af fast og vel egnet Beskaffenhed. Ved vidtstrakte Inddæmninger kan der blive Tale om at anlægge flere Pumpe- stationer paa forskellige Steder af Tørlægningsomraadet for at spare noget paa Udgifter til Kanalgravning. Dette vil navnlig ofte vise sig praktisk paa Arealer, der helt eller hovedsagelig skal tørholdes ved Vindkraftanlæg (Randers Fjord- enge), derimod sjældent, hvis man vil anvende Varmemotoranlæg, fordi en De- centralisation af dette let medfører væsentlige Tab baade i Anlæg og Drift. I sjældne Tilfælde under særlige Terrænforhold har man anlagt to eller flere Pumpestationer i Série, saaledes at Vandet løftes etagevis i liere lempi. Størrelsen af det i et givet Tilfælde fornødne Pumpeanlæg afhænger af den maksimale Vandmængde, der skal kunne fjernes fra Tørlægningsom- raadet, den Tid, der staar til Raadighed for Pumpningens Udførelse, og Lølte- høj den. Som Regel maa man stille det Krav til Pumpeanlæget, at det under Tø- brud og vedvarende Regnskyl skal kunne fjerne en Vandmængde paa 0,75—1,0 1/s pr. ha af Tørlægningsomraadet, hvilket svarer til, at et Vandlag af 45—60 mm Tykkelse kan fjernes i Løbet af en Uge, naar der pumpes Dag og Nat (smign. Punkterne 11 og 16). Den hertil fornødne Arbejdsintensitet, maalt 13*