Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
105 maa baade foroven og forneden føres lige saa langt som Sneglen, da denne er virkningsløs, hvor Slutrenden mangler. Sædvanlig indretter man ikke en Vandsnegl paa at kunne pumpe under højeste Højvande i Recipienten, thi del vilde give Anledning til overflødig høj Løftning og dermed følgende Spild af Arbejde den meste Tid al Aaret, men kun under de hyppigt indtrædende Højvande, som ved de danske Kattegats- og Østersøkyster kan anslaas til 0,2—0,3 m over daglig Vande. Pumpeanlæget maa i saa Fald beskyttes mod stærkere Højvande ved et Lukke, i Reglen en Højvandsklap eller et Par Stemmeporte. Det er bragt i Forslag at gøre den øverste Del af Slutrenden forskydelig i Længderetningen og derved stilbar i For- hold til varierende Vandstand i Recipienten, men saa vidt vides, er det ikke forsøgt i Praksis. Sneglens teoretiske Vandløftningsevne bedømmes bedst i Henhold til en nøj- agtig Tegning af Sneglen, hvorpaa Vandstanden i Bugterne indlægges som vist paa Fig. 40. Vandindholdet i en Bugt mellem to Gænger lader sig let bestemme ved Hjælp af en Række Snit vinkelret paa Sneglens Akse (Fig. 41) og Anven- delse af Simpsons Formel til Opsummering af de skiveformige Voluminer mellenf disse, og er Vandvoluminet mellem to Gænger bestemt, faas Vandløftningen i en Tidsenhed ved Multiplikation med Omdrejningstallet for Sneglen og Antallet af Løb. I mange Tilfælde vil man imidlertid kunne nøjes med en Tilnærmelse, som gaar ud paa at fastsætte det gennemsnitlige Tværsnits'areal af Vandstrømmen gennem Sneglen i Forhold til dennes Dimensioner ved et Skøn, der mulig støtter sig paa Konstruktion af nogle Tværsnit. For en treløbet Snegl med Proportioner som foran, vil man saaledes kunne anslaa Middeltværsnittel til Halvdelen af det ringformige Areal mellem Spindel og Periferi, og da Hastigheden opad i Retning af Sneglens Akse er Skruegangshøjden Gange Omdrejningstallet, kan den teore- tiske Vandløftning pr. Tidsenhed derefter skrives: Q' = 0,5 —(D2 — d2)Hn, (23) 4 naar n er Antallet af Omdrejninger i samme Tidsenhed. Indsættes d = ^ og H = 0,9 D, faas Q'= 0,26 D3n (24) I Virkeligheden løfter Sneglen naturligvis en Del mindre, dels fordi der stadig strømmer Vand tilbage gennem Spillerummet mellem Snegl og Slutrende, dels fordi der sker Tab ved at Vand skvulper og sprøjter over Spindelen. De samlede Tab føres sædvanlig i Regning ved at multiplicere Q' med en Koefficient Fyldningsgraden, hvorved inan faar den virkelige Vandløftning Q = X0 ==0,26 ^Z)3 n (25) Fyldningsgraden afhænger af Sneglens mere eller mindre gode Udførelse og af Omdrejningshastigheden. For godt udlørle Anlæg, hvis Omdrejningstal fast- sættes saaledes, at Periferihastigheden for Sneglen ikke overskrider 3 å 4 m/s, 14