Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
maa baade foroven og forneden føres lige saa langt som Sneglen, da denne er
virkningsløs, hvor Slutrenden mangler.
Sædvanlig indretter man ikke en Vandsnegl paa at kunne pumpe under
højeste Højvande i Recipienten, thi del vilde give Anledning til overflødig høj
Løftning og dermed følgende Spild af Arbejde den meste Tid al Aaret, men
kun under de hyppigt indtrædende Højvande, som ved de danske Kattegats- og
Østersøkyster kan anslaas til 0,2—0,3 m over daglig Vande. Pumpeanlæget
maa i saa Fald beskyttes mod stærkere Højvande ved et Lukke, i Reglen en
Højvandsklap eller et Par Stemmeporte. Det er bragt i Forslag at gøre den
øverste Del af Slutrenden forskydelig i Længderetningen og derved stilbar i For-
hold til varierende Vandstand i Recipienten, men saa vidt vides, er det ikke
forsøgt i Praksis.
Sneglens teoretiske Vandløftningsevne bedømmes bedst i Henhold til en nøj-
agtig Tegning af Sneglen, hvorpaa Vandstanden i Bugterne indlægges som vist
paa Fig. 40. Vandindholdet i en Bugt mellem to Gænger lader sig let bestemme
ved Hjælp af en Række Snit vinkelret paa Sneglens Akse (Fig. 41) og Anven-
delse af Simpsons Formel til Opsummering af de skiveformige Voluminer mellenf
disse, og er Vandvoluminet mellem to Gænger bestemt, faas Vandløftningen i
en Tidsenhed ved Multiplikation med Omdrejningstallet for Sneglen og Antallet
af Løb.
I mange Tilfælde vil man imidlertid kunne nøjes med en Tilnærmelse, som
gaar ud paa at fastsætte det gennemsnitlige Tværsnits'areal af Vandstrømmen
gennem Sneglen i Forhold til dennes Dimensioner ved et Skøn, der mulig støtter
sig paa Konstruktion af nogle Tværsnit. For en treløbet Snegl med Proportioner
som foran, vil man saaledes kunne anslaa Middeltværsnittel til Halvdelen af det
ringformige Areal mellem Spindel og Periferi, og da Hastigheden opad i Retning
af Sneglens Akse er Skruegangshøjden Gange Omdrejningstallet, kan den teore-
tiske Vandløftning pr. Tidsenhed derefter skrives:
Q' = 0,5 —(D2 — d2)Hn, (23)
4
naar n er Antallet af Omdrejninger i samme Tidsenhed. Indsættes d = ^ og
H = 0,9 D, faas
Q'= 0,26 D3n (24)
I Virkeligheden løfter Sneglen naturligvis en Del mindre, dels fordi der stadig
strømmer Vand tilbage gennem Spillerummet mellem Snegl og Slutrende, dels
fordi der sker Tab ved at Vand skvulper og sprøjter over Spindelen. De samlede
Tab føres sædvanlig i Regning ved at multiplicere Q' med en Koefficient
Fyldningsgraden, hvorved inan faar den virkelige Vandløftning
Q = X0 ==0,26 ^Z)3 n (25)
Fyldningsgraden afhænger af Sneglens mere eller mindre gode Udførelse og
af Omdrejningshastigheden. For godt udlørle Anlæg, hvis Omdrejningstal fast-
sættes saaledes, at Periferihastigheden for Sneglen ikke overskrider 3 å 4 m/s,
14